Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - III. Salmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salmerne
421
op i Teglovne - «og saaledes gjorde han med alle
Ammoniternes Stæder*. Endnu paa sit Dødsleje lagde
han sin Arving paa Hjerte at lade den Mand myrde, hvem
han selv skyldte Størstedelen af sit Held. Der findes
visselig i Salmerne forholdsvis sjældnere Udbrud af
den Grusomhed, som har betegnet denne energiske og
geniale Barbar.’ Alt tyder, som allerede fremhævet,
paa disse Poesiers langt yngre Oprindelse.
Dog dette er ikke Hovedsagen. Selv om Salmernes
Indhold udtrykker en langt mere civiliseret
Religiøsitet end Davids, er de i deres inderste Kærne
ikke desmindre næsten lige saa verdslige, i deres
Tankegang og Følemaade ligesaa selvkærlige, som nogen
Digtning af ham kunde være; kun er Egenkærligheden
berettiget og Følelsen trods Alt sublim. Selv den
reneste Glæde over Israels Gud i disse Salmer er
kun Glæden over en Almagt, der har skabt Himmel
og Jord med Israels Vel for Øje. Det er Israels
Selvglæde, Israels Selvfølelse, hvorom Alting drejer
sig. Ingensteds aabenbarer Jahves Magt sig herligere
end i de Undergerninger, han har gjort til Israels
Bedste. Jahve er, som Feuer-bach har udtrykt det,
Israels Bevidsthed om Nødvendigheden og Helligheden af
dets Tilværelse; Jahve er Israels Frelse, for hvilken
alt Andet, alle andre Folkeslags Tilbøjeligheder og
Fordele maa og skal opofres. Jahve er paa engang
Vredens Ild i Israels hævnglødende Øje og den
Kærlighedens, den Medlidenhedens Flamme, med hvilken
det forpinte Israel uendeligt ynker sig selv. De
angerfulde Udbrud, der rettes til ham, er henvendte
til Israels Nationalsamvittighed, til Idealef,
der er givet ved Israels Lov. Det religiøse Ideal
er tillige et politisk. Jahve er Barmhjertigheden,
der opfylder det undertrykte Israels hede Ønsker. Han
er Forvisningen om, at dets Forhaabninger vil gaa
i Opfyldelse. Han er vel Herren, den Almægtige, men
han er bunden ved sin Faderfølelse overfor Israel,
hans Barn. Bønnen til ham beraaber sig paa Baandet
imellem dem, paa Pagten imellem ham og hans Folk.
Jahve er god; thi han har ført Israel ud af Ægyptens
Land. Han er naadig, thi han har skænket sit Folk
Kanaans Jord. Han er Klippen, hvorpaa Israel skal
bygge; thi han har velsignet Israels Hus. Han er
retfærdig, som Israel selv er blevet det nu. Han
vil da tage sig af sin Hjord som den gode Hyrde -
og idet Hymnen rettes til ham, er det Folket alene,
Israels pinte men stærke Folk, hvem de Følelser
gælder, der har avlet Salmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
