Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Jødiske og kristne Rumænere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jødiske og kristne Rumænere
457
I
De europæiske Lande, i hvilke den saa længe
. forfulgte og undertrykte jødiske Stammes Vilkaar
er slettest, er Rusland, hvis Masse-Uddrivelser
af Jøderne alt for tyve Aar siden vakte almindelig
Opmærksomhed og hvor de Tilbageblevne den Dag idag
paa enhver Maade mishandles, dernæst Rumænien, som i
de sidste Aar har overgaaet alle andre Stater ved den
Raahed, hvormed Magthaverne og Befolkningen dér har
sat en Forfølgelse mod de jødiske Rumænere i Scene,
som samtidigt med ikke ringe Frækhed og Kløgt forsøges
borthyklet og bortløjet.
I denne lille, halvciviliserede Stat fremkaldte
allerede den nuværende Kong Carols (Karl af
Hohenzollern’s) første ledende Minister, Bratianu, i
den sidste Halvdel af Treserne Jødeforfølgelser i den
Hensigt at vinde den lavere Befolkning for sig. Den
Gang havde Rumænien, der nu tæller 6 Millioner,
vel 4 1/2 Million Indbyggere, hvoriblandt 170,000
Jøder, som ved Siden af det frembringende Bondefolk
repræsenterede Landets økonomiske Drivkraft. Man
holdt den jødiske Befolkning nede under Ret-løshedens
Tryk. Paaskuddet dertil afgav da som sidenhen,
i Rumænien som i andre Lande, den Paastand, at
Jøderne ved Aager hindrede Bondestandens Fremgang,
en Paastand, hvis Usandhed lader sig godtgøre; thi
de Bondeopstande, der i Aarene 1866, 1888 og 1899 er
brudte ud i Rumænien, har fundet Sted i Egne, hvor
der enten slet ikke findes Jøder eller hvor de kun
forefindes i forsvindende ringe Tal, og de Retssager,
hvortil Opstandene gav Anledning, har bevist, at
Bøndernes Klager gjaldt kristne Godsejere.
Den Forfatning, som Fyrst Carol i 1856 efter sin
Tronbestigelse gav Rumænien, indeholdt i sin Artikel
7 den Bestemmelse, at Ikkekristne, altsaa Jøder, var
udelukkede fra at opnaa Statsborgerret. Men den Gang,
da man stod under Indflydelse af det andet franske
Kejserdømmes Grundtanker, hyldede man ligefuldt endnu
Samvittigheds- og Religionsfrihed. Alle Indfødte
var uden Hensyn til forskellig Bekendelse lige for
Loven, og fra Fyrst Cuza’s borgerlige Lovbog gik den
Bestemmelse over i den ny Forfatning, at Udøvelsen
af de almindelige Borgerrettigheder ikke var afhængig
af Statsborgerretten.
Men allerede 1867 vedtog den under Bratianu’s
Ministerium
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
