- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
462

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Jødiske og kristne Rumænere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

462 Jødiske og kristne
Rumænere

eftergaa de rumænske Magthaveres Opfindsomhed i det
Enkelte med Hensyn til Bestræbelserne for at gøre den
jødiske Befolkning Opholdet i Landet uudholdeligt,
vilde kræve en Bog.

II

Da man ved Hjælp af Love og Reglementer var naaet
saa vidt, man formaaede, blev det de Privates Sag at
gribe ind og fuldstændiggøre, hvad Regering, Kammer
og Senat havde ladet ufuldendt. Nu gjaldt det for
hver enkelt Rumæner om, saa vidt det stod til ham, at
martre Jøderne, berøve dem deres Ejendom, mishandle
dem og slaa dem ihjel. For at imidlertid de mange
Enkelte kunde gribe Sagen saaledes an, at Ingens
Kraft gik tabt, men frembragte det størst mulige
Udslag, stiftedes 8. November 1895 den saakaldte
antisemitiske Alliance, en hemmelig Forening,
der siden da har virket som en formelig Maffia og
indført Ræd-selstilstande for de ulykkelige rumænske
Israeliter. Og for at denne Maffia ret kunde virke,
var det nødvendigt, at den, som den sicilianske, omgav
sig med uigennemtrængelig Hemmelighedsfuldhed. Ikke
engang dens Statuter er trykte, og først i disse Dage
er det lykkedes at faa dem opspurgte og offenliggjorte
(Die judische Presse 7. Dec. 1900). Disse Statuter
udgør 6 udførlige Kapitler, af hvilke det første er
det vigtigste. I dettes første Paragraf hedder det,
at denne i Bukarest grundede antisemitiske Alliance
har Forgreninger i hele Landet og Forbindelser med
alle Selskaber, der forfølger lignende Formaal i
Udlandet. I den anden Paragraf hedder det: Alliancen
vil, da det jødiske Element ikke lader sig indoptage,
kæmpe mod enhver Forøgelse af Jødernes politiske
Rettigheder og anvende alle tilladelige Midler,
der kan bidrage til at gøre Jødernes Stilling i
Rumænien umulig og følgelig fremme deres Udvandring af
Landet. I Paragraf 3 siges: For med større Sikkerhed
at naa dette Maal, bliver Alliancen en hemmelig
Forening. Ethvert Medlem maa ved sin Optagelse aflægge
Ed paa, at det strengt vil bevare Hemmeligheden saavel
hvad alle Alliancens Handlinger og Hensigter angaar,
som med Hensyn til Medlemmernes Navne.

Første Gang denne Liga lod høre fra sig var i
November 1898. Dens Organisation var da i Orden,
dens Talsmænd udsendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free