- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
464

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Jødiske og kristne Rumænere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

464 Jødiske og kristne
Rumænere

mænere, endda de var Rumænere uden Borgerrettigheder
og uden Menneskerettigheder. Men nu var Afgørelsens
Stund kommet. Misvækst og Dyrtid, der brød løs i
Sommeren 1899, gjorde deres Stilling fortvivlet. Al
Handel ophørte; der gaves ikke mere Kredit. Det var
Jøderne umuligt at skaffe det tørre Brød til deres
Familier og dem selv. De spæde Børn frøs ihjel I
Vuggerne; Forældre stjal et Brød for at standse de
ældre Børns Klager. I Jassy begyndte man for Penge,
der blev sendte fra Jøder andetsteds i Europa, at
fordele Brød iblandt de udhungrede Haandværkere. I
Nattens Mørke sneg de sig over den lange Gaard til
Uddelingsstedet, skamfulde over at maatte tigge, de
som Aaret forud endnu havde fortjent 30-40 Francs om
Ugen. De kom i usle, tynde Pjalter - alt andet Tøj
havde de maattet sætte ud - for at modtage nogle faa
Brød. Ofte kom Børnene for at hente Brødet i de syge
Forældres Sted.

Af et Brev fra Galatz af 28. Maj ses det, at hvem der
besøgte Byen havde Ulykkelige for Øje, som bogstavelig
sultede ihjel, Kvinder, der krummede sig sammen af
Hunger, Børn, der gik til Grunde ikke blot af Mangel
paa et Stykke Brød, men - saa utroligt det lyder -
af Mangel paa en Slurk Vand. Fra andre Byer var den
jødiske Befolkning strømmet saa stærkt sammen til
Rumæniens anden Hovedstad, at mange laa i hundredvis
i aabne Gaardsrum, andre i Synagogerne, men de fleste
paa Kirkegaardene, hvor man saa dem flakke om som
sultne Ulve, pinte af Solens Hede om Dagen og af
Mosquito-Stik om Natten; Børnene var næsten nøgne,
Kvinderne mest febersyge, alle barfodede, grædende,
forpinte af den nagende Tørst og Sult. Imellem dem
Grupper paa en hundrede unge Mænd, der liggende i to
Telte om Dagen foretog Marschøvelser i den fantastiske
Hensigt at gaa til Fods over Budapest til Hamborg og
derfra sejle ud i den vide Verden.

Paa dette Tidspunkt anvendte den rumænske Regering
alle Midler for at forhindre Udvandringen af en
Befolkning, som for Rumænien betydede en stor
Kapital. Thi en Stats kostbareste Kapital er dog
Menneskene i Landet. Og den ringeste Værdi, man
kan tillægge Mennesket, er hvad dets Forsørgelse
koster. Selv om man kun anslog Ernæringen af de
250,000 jødiske Rumænere til den aarlige Sum af 300
Francs Stykket, gik man dog ved dens Udvandring tabt
af en Kapital paa 75 Millioner Francs om Aaret. Og
da Erfaringen lærer, at en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free