- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
484

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Efterskrift II. Sionismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

484
Sionismen

træden har det hebraiske Sprog fejret en
Genopvækkelse. Medens Herzl i 1894 endnu tænkte sig
Engelsk som Fremtidsstatens Tungemaal, har det jødiske
Proletariats almindelige Stemning med stor Energi
samlet sig om Hebraisk, derved rigtignok ogsaa delvis
givet Bevægelsen et romantisk og upraktisk Præg.

For at begribe, med hvilken Varme Tanken om en
Kolonisation af Palæstina, hvad der for Mange er
enstydigt med en Tilbagevenden til Landet, er bleven
greben af de undertrykte Jøder i Galizien, Rumænien,
Rusland osv., maa man kende den Elendighed, hvori
de lever. Den overgaar Alt, hvad man i Vesteuropa
forestiller sig. Der foreligger f. Eks. bestemte
Opgivelser om Fattigdommen blandt Jøderne i Odessa,
der ikke desmindre har omtrent den mest velhavende
og mest blomstrende Menighed i Rusland. Af en jødisk
Befolkning paa 140,000 Mennesker er mere end 36,000
under Fattigvæsnet. Af 3433 Begravelser maatte ifjor
2214 foregaa paa det Offenliges Bekostning. En
stor Del af dem, der begravedes, var bogstavelig
døde af Sult. Fem eller seks Familier bor sammen i
en fugtig Kælder. Af 13,000 Haandværket var 7000
uden Arbejde. Arbejdslønnen var tilmed følgende:
For Syning af en Jakke l Krone, et Par Benklæder 70
Øre, en Vest 25 Øre, en tyk Vinterfrakke 3 Kroner 50
Øre. Linnedsyerskerne kan højst fortjene 40 Øre om
Dagen, og Arbejdsdagen er paa 16 til 18 Timer.

Under Saadanne Omstændigheder er Børneopdragelsen
nødvendigvis saa godt som ingen. Smaabørn paa ni
til ti Aar arbejder i Værksteder og Fabriker fra
KL 6 om Morgenen til Kl. 9 eller 11 om Aftenen
for en Løn af 3 Kr. 50 Øre om Maaneden. Ifjor var
der paa Hospitalerne i Odessa 50,000 af den jødiske
Befolkning, der anmodede om Indlæggelse for Sygdomme;
af dem blev af Mangel paa Plads kun 2246 antagne. Af
de Syge er de af Tuberkulose angrebne det langt
overvejende Flertal, hvad ikke kan undre, naar man
betænker de Kaar, hvorunder her de Fattige lever.

Det forstaar sig af sig selv, at den jødiske
Befolknings Dannelsestrin under Saadanne Forhold ikke
kan være højt. Af de 36,000, der søgte Fattighjælp,
kunde kun 3500 læse og skrive. Men selv dette
er meget overfor den Brutalitet, med hvilken den
russiske Regering holder de lærelystne Israeliter,
der har den Ulykke at være fødte som Russere, ude fra
al Kundskab, selv den elementære. Det er jo ikke blot
de højere Dannelses-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free