Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Japan - Japansk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Japansk
Literatur
de dannede Japaneseres, lønner det Umagen
at anføre nogle Steder af hans Skrift:
Det fremmede Ord Deus, som Manden fra Vesten brugte
i sin Tale, er ensbetydende med Skaber og betyder
simpelthen et Væsen, som først har frembragt Himmel
og Jord og de titusind Ting. Han paastod, at Altet
kunde ikke være blevet til af sig selv. «Det maa,»
sagde han, «have en Ophavsmand.» Men hvis dette
er sandt, hvem har saa gjort Deust Hvor kunde han
blive født, da der endnu ikke var Himmel og Jord? Og
hvis Deus kunde faa Tilværelsen af sig selv, hvorfor
skulde da Himmel og Jord ikke kunne det? . . . Det
er unodigt at drøfte hans Fortællinger om Verdens
og Menneskenes Oprindelse, om Paradis og Helvede,
da de alle er tagne fra Buddhaismen. - Hvad skal
man dernæst tænke om den Idé, at Deus (som følte
Medlidenhed med de afskyelige Forbrydere, der havde
været ulydige mod de himmelske Bud og ikke selv kunde
forsone ham) 3000 Aar derefter for deres Skyld lod
sig føde som Jesus og i deres Sted bødede for deres
Synd? Det klinger overmaade barnagtigt. Nutildags
kan en Dommer, hvem det paahviler at tildele Straf
for en Brøde, meget godt kaste et barmhjertigt Blik
paa Omstændighederne og skænke Tilgivelse eller dog
tilstaa Formildelse. Hvad skulde da i hint Tilfælde
med de himmelske Bud hindre Deus i at tilgive en
Forseelse, der var begaaet imod disse Bud, eller i
at mildne Straffen, saa meget mere, som han selv var
Ophav til det Forbud, som var blevet overtraadt!
Han slutter sin Indberetning med den Udvikling, at
Regeringen kan gaa frem mod Sidotti paa tre Maader,
enten sende ham tilbage til hans eget Land eller
holde ham fangen eller lade ham slaa ihjel, som det er
foreskrevet ved Lov. Han selv stemte for det første;
men det andet blev udført, og Sidotti døde kort Tid
efter i Fængslet.
Om det syttende og attende Aarhundredes folkelige
Literatur er det umuligt for den, der ikke kan
Japansk, at danne sig nogen Forestilling. Ikke
blot giver de Englændere, som er inde i det
japanske Sprog, ingensomhelst Prøver paa den, da
de An-stændighedshensyn, som for Tiden behersker
den angelsachsiske Bogverden, forbyder dette, men
de vover ikke engang en Antydning af hvad Bøgerne
handler om. Atter og atter træffer man paa disse
Vendinger: «Den ledende Traad i denne Fortælling
(Mokuzu Monogotari) er af den Natur, at enhver
Beskrivelse af dens Indhold er uraulig». Eller: «Af
forskellige Grunde er det umuligt at give en virkeligt
ejendommelig Prøve paa Saikakuku’s Skrifter.» Eller:
«Denne Bog (Keisei Kintanki) drøfter et Æmne, hvorom
jeg maa opgive at meddele nogen Forestilling.» Man
ser kun, at Fortællerne væsenlig har været sysselsatte
med at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
