Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Menneske, Kulturens Kilde
5
At de virkeligt Store ofte føler sig som Organer,
udelukker ikke, at de er det historiske Maal. Naar
Leonardo malte, saa var hans Maleris Fuldkommenhed
hans Maal, men denne Fuldkommenhed faldt sammen
med hans egen; han følte sig ikke som Redskab til
Opnaaelse af den Nydelse, Maleriet vilde skaffe,
om han end frembragte Noget, der paa en eller anden
Maade kom utallige Mennesker til Gode. Ikke at tale
om, at det store Menneske kan være mere værd end dets
Værk. Man ser det selv ved Religionsstiftere - som
Buddha, Jesus. Endog en saa begejstret Kristen som
Søren Kierkegaard skrev mismodigt, at Kristendommen
var i Grunden aldrig kommen ind i Verden; det blev
ved Forbilledet og højt regnet et Par Apostle. For
ham er Jesus den hele Kristendom.
Det hedder i Høffdings Etik: «Der kan gives Mennesker,
som ingen egenlig etisk Følelse besidder og som heller
ikke behøver nogen. Det, som de kan yde, yder de af
ganske Hjerte, uden at de anstiller nogen Vurderen
af deres egne eller andres Handlinger. De gaar
fuldstændig op i en Virksomhed, som ganske stemmer
med deres Evner og Drifter, uden nogensinde at tvivle
om dens Berettigelse og Betydning, og uden at deres
Iver kølnes. Det kan være Dyrkning af Kunst eller
Videnskab, Virksomhed i Samfundets Tjeneste eller
for deres Families Underhold. Eller cle hører til de
lykkelige Naturer, der spreder Lys og Glæde omkring
sig blot ved æt være til*. De store Mennesker, de som
er Menneskehedens Formaal, gør netop dette sidste.
Andensteds udvikler samme Forfatter, hvorledes vi
maa antage en Tilstand for opnaaelig, hvor «en særlig
etisk Følelse ikke længere gør sig gældende og heller
ikke vil være nødvendig, fordi der vil være bragt
Harmoni til Veje mellem Menneskets Instinkter og
det, som Hensynet til Slægtens Velfærd fordrer». Og
han slutter: «Fuldkomne Væsener har ingen Etik
og kan ingen have, da Ideal og Virkelighed falder
sammen. . . . Der gives maaske allerede nu enkelte
Naturer, for hvis Vedkommende dette kan siges at være
sket>.
Jeg tilføjer: Saadanne Mennesker, hvis Formaal ikke
falder udenfor dem selv, er Historiens Formaal. Kun at
Historiens Formaal ikke er etisk fuldkomne Mennesker
alene. Som det rigtigt hedder i Høffdings Etik:
«Hvad der er vort etiske Viljelivs højeste Formaal
kan vi ikke erklære for Verdensudviklingens Formaal^.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
