Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Verdensliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Verdensliteratur
I vore Dage er imidlertid en Foreteelse indtraadt,
som tidligere var ukendt, da den Mulighed endnu
ikke foresvævede Digtere og Skribenter at blive
almindelig berømte og læste overalt. Man er begyndt
at skrive for et ubegrænset, ubestemt Publikum,
og Frembringelsen lider derunder. Emile Zola
afgiver et Eksempel. Sin store Romanrække Familien
Roagon-Macquarf skrev han for Frankrig, og den er
derfor i det Hele tæt udarbejdet og med megen Omhu
for det Sproglige. Sin Trilogi Lourdes-Rome-Paris
har han paa sin Berømmelses Højde skrevet for den
hele Jord, og er derfor i forskellige Afsnit blevet
mere abstrakt end tilforn og i det Hele langt mindre
omhyggelig for sin Sprogform. Han har her skrevet
som Sarah Bernhardt spiller, naar hun optræder
i Peru eller Chicago. Den, der vil virke stærkt,
maa have sine Omgivelser for Øje; han maa virke
der, hvor han er født, skrive for sine Landsmænd,
hvis Udviklingstrin han kender. Saaledes kommer han,
hvis han er større anlagt, efterhaanden til at skrive
for Verden. Hvad derimod fra først af er skrevet for
Menneskeheden, det taber i Saft og Kraft hvad det
vinder i Almenfattelighed, har ikke mere Jordbundens
Krydderduft. Den, der umiddelbart vil skrive for
Europa og Amerika, er udsat for at komme til at
hylde en fremmed Smag, som er ringere end hans eget
Folks. Skelen efter Verdensry og Verdensliteratur
medfører en Fare.
Paa den anden Side er det øjensynligt, at man ikke
skal skrive for dem, der bor i samme Gade eller
samme By, hvad især den angribende Forfatter altid
er fristet til at gøre.
Da Goethe dannede Ordet "Verdensliteratur, var
Humanisme og Verdensborgeraand endnu alment hyldede
Tanker. I de sidste Aartier af det 19de Aarhundrede
har en stedse stærkere og hid-sigere Nationalfølelse
trængt disse Tanker tilbage. Literaturerne bliver
i vore Dage bestandigt mere nationale. Jeg mener
imidlertid ingenlunde, at Nationalitets- og
Verdensborger-Aand udelukker hinanden. Fremtidens
Verdensliteratur vil blive des mere fængslende,
jo stærkere det nationale Præg fremtræder i denr og
jo mere uensartet den er, naar den blot som Kunst og
Videnskab tillige har en almenmenneskelig Side. Hvad
ligefrem er skrevet for Verden, det vil som Kunstværk
neppe du.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
