Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Om Læsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Om
Læsning
og ensformige Anstrengelse. Ren Morskabslæsning er
ingenlunde at foragte - naar den blot morer.
Mangen En vil vel tilføje: Vi skal læse for at
blive bedre Mennesker, og han fremhæver derfor de
formanende Bøger paa den øvrige Literaturs Bekostning;
han kræver, at Literaturen skal være og virke moralsk
o: moraliserende. Jeg vil slet ikke negte, at man
kan forbedres ved Læsning; men det afhænger mest af,
hvorledes man læser, og til dette Spørgsmaal er vi
ikke naaede endnu. I Reglen kan man imidlertid sige,
at Intet i Verden forbedrer mindre end moraliserende
Bøger og Taler; intet virker kedsommeligere, ganske
bortset fra, at Intet er mere ukunstnerisk. Som man
ikke kan opdrage ved bestandig at skænde, saadan kan
man ikke opdrage ved evindelig at præke. Moraliserende
o: gavnligt imponerende virker en Gang imellem
Eksemplet Men alene det. Og den moraliserende Bog er
intet Eksempel. Alle Mennesker kender fra Barnsben af
de Forskrifter, som lærer, at man ikke skal handle
egennyttigt og ikke tænke lavt, ikke skal lyve,
ikke bedrage, ikke skade, ikke slaa ihjel. Vi kender
dem saa godt, at de intet Indtryk gør paa os selv
naar vi ser dem oplyste i en Digtning. Vi tør da
slet ikke kræve af Forfatteren, at han skal arbejde
paa vor Forbedring; det er at paalægge ham for tung
en Byrde. Hvad vi kan kræve af ham, er kun, at han
skriver samvittighedsfuldt og har Evne til at lære
os Noget.
Og vi kan undgaa de Bøger, som vi afgjort bliver
ringere ved at fordybe os i.
Men dette fører til vort andet Spørgsmaal:
Hvad skal man læse f
Hvad læser vi? Aviser. Ingen vil negte, at Avislæsning
i vore Dage er blevet os Alle en Nødvendighed, tit
ogsaa en Fornøjelse, at de hurtigt og undertiden
samvittighedsfuldt meddeler Kundskab, rigtignok
en saare spredt. De lærer os Dag ud, Dag ind alle
Slags interessante Ting og viser Vej til megen anden
Læsning. Vi kan ikke undvære, saa snart vi kommer af
Fjerene, da strnks at snurres rundt gennem Europa,
Afrika, Asien, Amerika. Redaktionen kan sige, som det
hedder i Visen: Jeg snurrer mine Høns seks, syv Gange
rundt. Og samtidig tyller den Læserne med Dagsnyt,
tit saa fængslende som at Vekselmægler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>