Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Om Læsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 Om
Læsning
allerede Lavetterne skudte fra flere af Fæstningens
Kanoner, og en Mængde af dens Artillerister
ukampdygtige. Kl. 3 stormede den russiske Kolonne. 300
Polakker under deres Oberst Kosinski slog den
tilbage. Denne Dag havde den lille Garnison 23 Døde
og 120 Saarede.
Imidlertid hørte de to allierede Generaler stadig
Kanonade i Retning af Ourq og blev urolige. Efter
12 Timers Bombardement var der endnu ikke skudt
Breche. Der vilde muligvis behøves 12 Timer, ja maaske
36 Timer endnu, og dem havde de ikke. De var kun en
Dagsroarche foran Napoleon, der fulgte dem i Hælene.
Bliicher sendte en Parlamentær, Kaptejn Hertens. Da
Mo-reau erfor, at det drejede sig om Fæstningens
Overgivelse, afbrød han Forhandlingerne, men
istedenfor at afvise Kaptejnen uden videre, svarte
han, at han ikke kunde indlade sig med mundlige
Forslag af en Officer, . der ikke medbragte skriftlig
Fuldmagt. En Time efter var Mertens igen i Byen med
et Brev. En energisk Officer havde ikke modtaget
Parlamentæren anden Gang; Fæstningens Tilstand var
ikke fortvivlet. Moreau kunde have benyttet Natten
til at udbedre den Skade, han havde lidt.
Som fin Diplomat udtømte Mertens sig imidlertid i
Lovtaler over Besætningens og Kommandantens Tapperhed,
mindede Moreau om hans Troppers Utilstrækkelighed
og om de Allieredes store Styrke, 50 mod 1; det var
et stort Ansvar for en imyttig Modstands Skyld at
udsætte Byen for at blive taget med Storm, altsaa
utvivlsomt plyndret og brændt. - Moreau svarte med
den Talemaade, at han vilde lade sig begrave under
sine Mures Ruiner. Men Mertens, der gennemskuede hans
Usikkerhed, lod sig ikke imponere og foreholdt ham, at
det stod ham frit for, efter en ærefuld Kapitulation
at støde til den kejserlige Hær.
Saaledes talte han ogsaa til den svage Mands
Pligtfølelse: Det var klart, at om en eller to, højst
tre Dage maatte Soissons alligevel overgive sig: da
vilde de af Soldaterne, som overlevede Stormangrebet,
blive Krigsfanger, og Befolkningen udsat for en
Plyndrings Rædsler. Nu kunde Garnisonen frit drage
ud.
Moreau havde imidlertid kun at lyde sin
Ordre. Reglementet foreskrev «at udnytte ethvert
Middel til Forsvar, være døv for de Efterretninger,
Fjenden maatte meddele, og modstaa hans Tilhviskninger
som hans Angreb*. Det hed videre deri: «Guvernøren
for en Fæstning bør mindes, at han forsvarer et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
