Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LÆREN OM DET KOMISKE
(1866)
KAPITEL I
Modsigelsen i det Komiske.
Det blev i Midten af forrige Aarhundrede (i
Mendelssohns Rhapsodien) gjort til Genstand for
videnskabelig Drøftelse, hvorvidt Latteren maa siges
at staa i et lige saa nært og inderligt Forhold til
Glæden, som Graaden til Smerte og Sorg. Spørgsmaalet
blev naturligvis besvaret benegtende, men selve den
Omstændighed, at det blev opkastet, viser tilbage til
den simple og rigtige Iagttagelse, at det Indtryk,
som den komiske Genstand gør paa vor Sjæl, er et
Indtryk af ublandet Fornøjelse, og Fejlen var kun den,
at man ikke skelnede mellem det almindelige sjælelige
Velbehag og den Tilstand, der kun er den aandelige
Velmagtsfølelses ubesværede Stemning. Hin Iagttagelse
ligger allerede til Grund for den allertidligste
kortfattede Lære om det Komiske, Aristoteles’s
bekendte Begrebsbestemmelse, der iøvrigt med endnu
større Ret end hans vidtløftige Lære om Tragedien
er bleven berømt og beundret. Tillægsbestemmelserne
smerteløs og uskadelig, som han giver til det, han
fastsætter som det Latterliges Grundlag, holder netop
de Egenskaber borte fra Genstanden, der vilde gøre
Beskuerens eller Tilhørerens Sindstilstand trykket
og tung. At nu det Spor, hvori Aristoteles her var
slaaet ind, i de paafølgende Tider bestandig paany
blev betraadt, forstaar sig af sig selv ved en Tænker,
hvis mindste Ord holdtes i Hævd, ja gentoges med
kritikløs Ærefrygt i saa langt et Tids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
