Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om det Komiske
11?
alt Det, der svæver ud over og spiller udenom Regelens
strenge og lige Linje, eller endnu mere dristigt
gør Brud paa Normen og som Modsigelse mod det, der
burde være, byder Harmonien Trods. I den egenlige
Skønliedsglæde er det første af disse Momenter, den
Nyden, der fortaber sig i Genstanden, fremherskende;
men i enhver æstetisk Lystfølelse fornemmes begge,
og ved det Komiske og Tragiske fremtræder det andet
i sin kraf-tigst udviklede Skikkelse. I lige Grad
træder i begge disse sine højeste Former Skønhedens
Frihedselement ud i relativ Selvstændighed; men den
tilsvarende, allerede udskilte og derved forhøjede
æstetiske Frihedsfølelse er dog ikke blot i Art,
men ogsaa i Grad ganske forskellig, eftersom den
fremkaldes af det Komiske eller af det Tragiske: i
første Tilfælde er den ren, i sidste blandet. Indenfor
det Æstetiske genfrembringer det Tragiske nemlig paany
det Virkeliges hele Alvor og Ulyst. Det tvinger os til
at gennemgaa et helt Kursus i Lidenskaber, fra Frygt
og Spænding gennem sympatetisk meddelt Kraftfølelse
i Fællig med den stærke og store Personlighed til
Lidelse ved hans Brøde, almenmenneskelig Skyldfølelse
og paa en Gang ydmygende og opløftende Ærefrygt for
en højere Magt. Glæden ved at se de uoverensstemmende
Kræfter, der saa tit ligger bundne, rejse sig mod
hinanden, brydes med hverandre og løsladte tumle sig:
denne Glæde købes her kun med et Tryk, der tager
Sindet i Beslag og lader det føle Friheden udenfor
sig, ikke i sig, eller dog kun i sig, for saa vidt det
selv har Del i den Frihed, der er udenfor det. Men
paa dette Trin har vi da heller ikke den -æstetiske
Friheds højeste Form; thi denne er Friheden som Jegets
egen rene Selvfornemmelse.
Eftersom det Komiske nemlig i Følge sin
æstetisk-logiske Natur som kun eksisterende for
den tankeforestillende Aand, ikke gør Krav paa
Deltagelse, saa tager det heller ingen Del af vor
æstetiske Frihed fangen hverken virkeligt eller
illusorisk, men lader os beholde den ubeskaaren og
uanfægtet. Dog ikke nok hermed: det giver os endog en
stærkere Følelse af denne Frihed, idet det bringer
Friheden til at forvisse sig om sin egen Tilværelse
ved en let og uvilkaarlig Akt, en rask og pludselig
Befrielse. Ligesom vi nogen Tid maa leve adskilte fra
vore Kære for ret at erfare, hvor højt vi elsker dem;
ligesom vi kun efter en Sygdom, en Smerte eller et
Ildebefindende fornemmer vor sunde Helbredstilstand
som en Lykke, saaledes føler vi ogsaa
G, Brandes: Saralede Skrifter. XII.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
