Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Læren om det
Komiske
Den er, som Stephan Schutze har kaldt den: en Borgen
for, at en større Fuldkommenhed end vort Væsens
endelige Forfatning lader sig tænke, og tilmed saa
nøjeregnende i sine Krav til alsidig Harmoni, at
den endog med Hensyn til den Enkeltes Forhold til
Omverdenen kræver langt mere af ham, end han kan
opfylde. Han maatte have fuldendt Visdom og fuldendt
Frihed, kort sagt være Engel ikke Menneske, for at
undgaa Latteren aldeles.
Naar en fri og overlegen Aand i sin Latter med
pludselig Bestemthed river Sløret fra det, der
s}rntes alvorligt elier ærværdigt, aabnes en
Udsigt til Idealet. Da opfylder det Komiske sin
Bestemmelse glimtvis at lade os skue Himlen aaben,
og den sunde Skønhedssans bliver paa en Gang vakt og
tilfredsstillet, idet med et og samme Slag Skævheden
røber sig i det hidtil for harmonisk antagne Forhold,
og den højere og sande Harmoni ses i Dagslyset bag
den.
Men kan den overlegne Aand gøre dette Vidunder, saa er
det dog endnu mærkeligere, at et Barn kan gøre netop
det Samme. Stundom har vi en dunkel Forestilling om
Latterlighed; vi fælder ubevidst en Dom, som vi ikke
vedgaar for os selv; da kommer Troskyldigheden og
udtaler med træffende Simpelhed den Sandhed, vi søgte,
og det falder som Skæl fra vore Øjne lig Bedraget i
Kejserens nye Klæder.
l Lunet stikker Barnlighed, i Humoren Visdom. Nu
er vel Lunet en Begavelse, og ingenlunde som
frembringende Evne enhver Dødelig forundt,
men et stille Lune er ethvert Menneske givet,
om ikke anderledes, saa dog som forbigaaende
Naturstemning. Naar Lunet tumler sig, da maa alle
Skranker falde; det fordrer Plads, det kræver Frihed
fra alle indsnevrende Hensyn. Det ser den hele
ubegrænsede Tilfældighed, hvori vi med Nødvendighed
er stillede, som et Mylr af Modsigelser. Mennesket er
f. Eks. efter sin Natur paa en saadan Maade afhængigt
af den legemlige Verden, at det Ubetydeligste kan
tilintetgøre hans Planer og vise os ham som en Slave
af Tilfældigheden. Jo hurtigere og pludseligere
han vinder og mister, des tydeligere bliver dette
Forhold. (Man tænke paa Hertz’s Sparekassen). Uden alt
Hensyn til menneskelig Svaghed, Dumhed, Ubetænksomhed
osv. er det Væsen efter sin væsenlige Bestemmelse
komisk, hvis Skæbne i et vigtigt Øjeblik kan afgøres
af en pludselig Hoste, eller en uimodstaaelig
Tilbøjelighed til at le, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
