- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
147

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tanker ved Aarhundredskiftet
147

værge. Et saa lille Land som vort, hvis Nationalitet
er saa truet, maatte fremfor Alt i sin Spidse have
en Regering, der var Et med Folket og repræsenterede
det.

Tænk paa den Regering, der stod i Spidsen for Danmark,
da det tyske Rige ifjor begyndte Forfølgelserne i
Nordslesvig!

Den lod efter Sigende i sin Snedighed ikke vor
Minister i Berlin, men en underordnet Embedsmand
ved Gesandtskabet spørge sig for underhaanden
hos en underordnet Embedsmand i det tyske
Udenrigsministerium, om en Henvendelse fra vor
Regering vilde nytte noget - og fik saa det ikke
overraskende Svar, at efter de Oplysninger, Manden
havde indhentet, turde han (med temmelig Sikkerhed for
ikke at blive fornegtet og misbilliget) indestaa for,
den intet vilde nytte.

Ved Saadanne Lejligheder er det ikke blot meget
vigtigt, at et Folk har en betydelig Mand i Spidsen
for det - som Boerne f, Eks. har i Krager - men at
det udenlands repræsenteres af en Mand, der kender de
fremmede Forhold nøje og formaar at gøre sig gældende
i dem.

Det gør da mindre, end man skulde tro, om en
saadan Mand er Talsmand for et Rige uden politisk
Indflydelse. Da Joseph de Maistre 1802 blev udnævnt
til Kongeriget Sardiniens Minister i Petersborg,
repræsenterede han Europas ynkeligste Magt. Alle
Kongerigets Besiddelser paa Fastlandet: Savoyen,
Piemont, Nizza, Genua osv. var blevne det berøvede
af Frankrig. Kongen havde kun sin stakkels Klippeø
tilbage. Joseph de Maistres Lønning var saa ussel, at
han end ikke kunde leve af den uden sin Familie. Han
ejede i den russiske Vinterkulde ikke engang en
Pels. Ikke desmindre lykkedes det ham at indtage en
aldeles overlegen Stilling ved et Hof, hvis Herre ikke
manglede Sans for ualmindelig Karakter og fremragende
Evner.

Selv om man ikke har »den Ære at kende den nuværende
danske Minister i Berlin, gaar man ham neppe for nær
ved den Formodning, at han ikke er nogen Joseph de
Maistre.

Den Mand, der i sin Tid før og efter 1864
repræsenterede Danmark i Berlin vel tyve Aar i Træk,
var det i ethvert Tilfælde ikke. Man maa i Kjøbenhavn
have ment, at han dér var paa sin rette Plads. Mine
rigelige personlige Erfaringer med ham tyder paa det
Modsatte, saa jeg for min Del har ikke undret mig
over, at Bismarck viste denne vor Gesandt en vis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free