Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tanker ved Aarhundredskiftet
155
Picquart; naar De ikke har andet at gøre om
Formiddagen, saa forraader De Deres Fædreland,
og det synes, som om en stor Del af Jer Franskmænd
har denne Vane.» Han svarede: «Undskyld, der er én
hæderlig Undtagelse, Esterhazy. Han alene har Dom for,
at han ikke har forraadt sit Land.»
Dog, naar disse Mænd saa stærkt betonede,
at de først nu havde lært deres Landsmænd at
kende, saa udvidede jeg i mit stille Sind deres
Resultater. Ikke et Øjeblik har jeg, der kom fra et
Land, hvis Højesteret - højeste Ret - havde erklæret
Folketingets Forkastelse af provisoriske Finanslove
for betydningsløs, altsaa foreløbige Finanslove
for virkeligt varige, ikke et Øjeblik har jeg,
som Europas Farisæere, troet, at det, vi her erfor,
gjaldt Frankrig alene. Ak nej! vi erfor, hvorledes
Menneskekulturen, naar den sættes paa Prøve, i det
nittende Aarhundredes Slutning er. Kun har særlige
Forhold bevirket, at Alt maatte vise sig vildere og
værre i et Land af Frankrigs Beskaffenhed og Betydning
end i et Land som vort. Naar det gælder Eksistensen,
spiser Sømanden i Havsnød paa Vraget sin Kammerat. Jo
højere i et Samfund de Herskendes Krav paa ubetinget
Autoritet, paa Magt, Velvære og store Indtægter er
spændte, des mindre udfordres der til, at de føler
sig i Havsnød.
Ogsaa i Literaturen virkede Dreyfus-Sagen som en
aaben-barende Magt. Den blev den Prøvesten, som
med ét røbede, hvad der fandtes inderst inde hos
alle Personligheder i det skrivende Folk. - Der
var en kraftig og ærgerrig Natur som Zola. Ingen
vidste andet om ham, end at han var en mægtig Poet,
en stor, men ikke fin Skribent. Sat paa Prøve viste
han sig som en Helt. - Der var to Skeptikere, to
smidige, bølgende Aander, Anatole France og Jules
Lemaltre. Ingen vidste, hvorledes det vilde tage
sig ud, hvis de talte ligefrem fra Leveren uden al
denne fine Tvivl og finere Spøg. Prøven blev gjort;
France var en Riddersmand, og Lemaltre - det, som
Boileau kaldte sin Samtidige, Rolet. .- Der var
endelig den letfærdige, men kloge Prévost og den
forfængelige, men snildtironiskc (mig en Gang saa
kære) Barres. Prøvestenen udviste, at Prévost havde
Hjertet paa rette Sted, og at Barres gjorde sig til
den sletteste Sags Advokat, endda saaledes, at han
ikke vragede noget Middel. Picquart sagde til mig,
at naar Barres og Lemaitre i Rennes gennem Kikkert
iagttog Dreyfus, hver Gang han angrebes af Roget,
Mercier og de andre Helte, der er berømte af de Slag,
som blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
