Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Tanker ved
Aarhundredskiftet
trin som af det franske Væsens Dyder, en Følelse,
som han bevarede endnu efter Nederlagene 1870. Senere
fik lian et bestandig mørkere Syn paa Frankrigs
nyere Historie. Han oplevede dog ikke Udartningens
sørgeligste Udslag. – Det kan desværre ikke siges om
ham som om Renan, at han har efterladt sig en Arving;
thi de Grammatikere og Sofister, der som Brunetiére
og Lemaitre har gjort en Slags Forsøg paa at hæve
denne Arv, har kun formaaet at lægge de forfærdende
Skrøbeligheder i deres Karakter og Pedanteriet eller
Letfærdigheden i deres Aandsliv for Dagen.
I England søger mit Blik til den Mand, som I min
Levetid dér har staaet højest ved Karakterens
uforlignelige Renhed og ved omfattende Aand - John
Stuart Mill. Der kunde ikke vederfares en ung Mand
større Lykke end den at kende Mill, en Personlighed,
der var lutter Mod og lutter Tanke - hvis Storhed
slog uden at ydmyge. Det var en Indvielse for Livet.
Hos Mill var den skarpeste Tænkerevne, den dristigste
Kritik, den trodsigste Fordomsfrihed stillet i
Erfaringens Tjeneste. Der gaves en Tidlang ingen
bedre Metode end Mills for en Yngling, der kom fra
et Land, hvor de gamle spekulative Metoder endnu
stod i Flor. Virkelighedssansen skærpedes, det var
Et. Det næste var, at al materialistisk Overtro
paa Muligheden af at naa til en stoflig Verden
hinsides Sanse-Indtrykkene udryddedes. Det næste
igen var, at forvovne Fremtidsdrømme indpodedes som
berettigede, fordi Erfaringen ikke kunde siges at
modbevise deres Virkeliggørelse (MilFs Holdning
i Kvindesagen), og førte dette end nu og da til
urimelige Følgeslutninger, saa var det undertiden
lærerigere at fejle med Mill end at holde sig til
det Givne med andre. Et Krav paa Frihed forkyndtes
af ham, saa stærkt og hensynsløst, at den Frihed,
som den frieste Forfatning i Verden gav, end ikke kom
i Betragtning i Sammenligning med den, hvortil der
trængtes. Og lige saa omhyggeligt som der hægedes om
Individets Frihed, lige saa glødende kæmpedes der for
universel Retfærdighed - kæmpedes med en Stejlhed,
der var uden Smil og aldrig veg en Tomme. Man kunde
ikke være fastere, mere benet engelsk, kunde ikke
være skaaret i større Stil.
Mill var en praktisk Mand. Før det indiske Kompagni
afløstes af Staten, havde han en Hoveddel i Indiens
Regering. Hvervet var ham ikke for stort. Han havde
vekslet Breve med indfødte Fyrster og Dronninger,
arbejdet for disse nogle hun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
