- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
161

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tanker ved Aarhundredskiftet
161

unge Digtere har indviet mig i deres Stræben. Flandern
har jeg set personliggjort i Mænd som Jan van Ryswyk,
Frans Gittens og Pol cle Mont, Holland i Fr. van
Eeden, Belgien i Verhaeren, Maeterlinck og Eekhoud,
Bøhmen i Vrchlicky, Finland i Tavaststjerna og Juhani
Aho. Jeg kender og skatter det ulykkelige armeniske
Folk i dets ypperste Mænd og Kvinder.

Tilsidst fra alt dette Fremmede og Fjerne et Blik
paa Tinderne i de skandinaviske Landes Literatur. I
Norge Ibsen, Bjørnson, Lie, den første stejlere,
mere utilgængelig, den anden et Bjerg med rigere
Vegetation, der ikke naaer op over Snelinjen, den
tredje et Fuglebjerg i Nordhavet, bedækket med lune
Reder. ! Sverig Strindberg, en Vulkan med skæve
Linjer, i Modsætning til Nordmændene en Aand uden
Ligevægt, rig paa Fantasi, paa Vid og Vanvid. I Løbet
af en Snes Aar har han vel, omtrent som Garborg
i Norge, forkyndt alle de Lærdomme, der gives;
efterhaanden har han fortabt sig saaledes i sit eget
Jegs forøvrigt utvivlsomme Mærkelighed, at han næsten
ikke mere fremstiller os andet.

Vor danske Skønliteratur naaede i Aarhundredets første
Halvdel et Højdepunkt med Søren Kierkegaard; men den
har ikke ved Hjælp af ham kunnet hævde sin Plads i
Folkenes store Concert, som Norge har formaaet det
ved sine største Forfattere, mest maaske fordi hans
snevre Rettroenhed har frastødt allevegne.

Ingen er fjernere end jeg fra at miskende, hvor
smukt Danmark i dette Øjeblik staar literært. I
Filosofi, i Historieforskning og Historieskrivning,
i Filologi, Kritik og Journalistik er vi sikkert paa
Højde med det øvrige Europa; paa enkelte Punkter er
vji maaske endda lidt forud. Der er i de sidste Tiaar
opblorastret en Skare yngre og unge Digtere, hvoraf
nogle, som Henrik Pontoppidan, er trængte igennem i
enkelte Hovedlande, og af hvilke et ikke ringe Tal
har givet og tildels holdt betydelige Løfter. Men
det ligger i Sagens Natur, at den store Verden,
der ikke har Tid til at fordybe sig i de mange
Talenter, med Øjet søger hen til den største Kraft,
den rigeste Frembringer alene. Vi har for Tiden i den
skønne Literatur en enkelt saadan stor Kraft, vor mest
anerkendte digteriske Evne, Holger Drachmann. Hvilken
Type kommer han vel nærmest? De store Nordmænds eller
Strindbergs? Jeg skulde tro det sidste. Ganske vist
er han i Naturanlæg vidt forskellig fra Strindberg,
er langt mindre Tænker og lang mere Kunstner end
han. Rime-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free