Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Fra Attenaarsalderen - 2. Kongesønnen og Statuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Fra
Attenaarsalderen
Billedgalleri, hvor bon som Statue havde
staaet. «Her>, raabte han og sprang op paa det tomme
Fodstykke, «her stod au som en livløs Statue; husk,
hvad jeg har gjort for dig, sig, at du elsker mig og
er min!» - «Jeg véd, hvad jeg skylder dig,> svarede
hun, «men jeg elsker dig ikke og bliver aldrig mere
din.> - *Saa vid da», raabte han, «at jeg mister mit
Liv, ifald din Kærlighed er tabt for mig; til Sten
bliver jeg, hvis det er Alvor,, at du ikke elsker mig
mere», og han knælede ned paa Piedestalen og strakte
sine Arme ud som en Bønfaldende. Men et Smil foer
over hendes Læber; thi hun troede ham ikke. «Til
Sten bliver du neppe*, svarte hun ham, «men selv om
mit Ord forstenede dig: aldrig mere bliver jeg din;
jeg elsker dig ikke.»
En Skælven rystede hans Lemmer. Det var, som vilde han
springe op i den højeste Fortvivlelse. Da saa hun, at
hans. Læber blev hvide. Hans Legeme forvandledes til
Sten; med udstrakte Arme knælede han paa Piedestalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
