- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
176

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Penelope

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176
Penelope

nok lære at finde mig smuk. Og saaledes
haanede de hende hver paa sio Maade med deres Bejlen.

Men hun svarte dem alle: «Nej og atter Nej S Aldrig
skal I høre andet Ord end Nej af mine Læber. Ethvert
Frieri skal visne paa Eders Tunge! Og maatte min
højre Haand visne den Dag, jeg rækker den til Jer!»

Da svarte de: «Nuvel! vi gør os det bekvemt i dit
Hus.* Og de slog sig ned dér Aar ud, Aar ind. Og de
gjorde Gæstebud dér, Dag ud, Dag ind. De aad hendes
Kvæg og drak hendes Vin, og gav deres Følge at æde og
drikke. Og de underkøbte hendes Husfolk og bolede med
hendes Terner, og hendes Sangere sang Viser for dem,
mens de sad og drak.

Saa spurgte de hende, om hun endnu vilde vedblive
med sit Nej.

Men hun mindedes sin Herres Ord: Vær trofast og
klog! Og hun svarte: Jeg vil forhandle med Jer. Vi
vil forhandle i al Ro og Stilfærdighed.

Jeg vil tro, at min Herre er død. Han lader jo ikke
høre fra sig. Jeg vil opgive ham og vælge den første
blandt Eder i Stedet Men før denne Valgets Dag er der
noget, jeg maa have gjort. Før jeg kan vælge Jer, maa
jeg have Ligskjorten, min Herres Ligskjorte, færdig.

I maa unde mig Tid til at væve Ligskjorten.

Hun talte ikke saaledes paa Skrømt. Hun følte, at
Valget af en af dem var Ligskjorten for hendes Herre.

Og saa begyndte den regelrette Forhandling. Daglig
talte hun med Frierne om, hvad de burde have af Husets
Goder: saa mange Okser og Faar, saa mange Sække Vin,
og saa meget Guld og Sølv og saa mange Klenodier. Men
nogen ret Afslutning kom der aldrig. Hver Dag vævede
hun et Stykke paa Ligskjorten, men hver Nat pillede
den trofaste Hustru det Vævede op igen.

Det saa ud, som om Ligskjorten aldrig skulde blive
færdig.

Da tabte Frierne Taalmodigheden og berammede hende
en Dag, paa hvilken hun skulde træffe sit Valg.

Hun følte, at nu formaaede hun Intet mere. Nu laa
Alt i Odysseus’ Haand; hvis han endnu var til, saa
maatte han komme nu og selv sætte Haardt imod Haardt
og sin Vilje igennem.

Og se! netop paa Valgets Dag kom han tilbage. Haardt
var han medtaget, han lignede ikke den store Konge,
han engang havde været. Han kom i en Betlers Lignelse,
i simple Klæder;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free