Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Om Nationalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Nationalfølelse
197
gemen*). logen Gemenhed i Angrebet beskæmmer, en
Smuds-bladsredaktør faar af Ministeren fri Proces
- opnaar den Begunstigelse, der skulde gives den
Uformuende, hvis Ære var krænket.
Og med Retsfølelsen sygner Frihedskærligheden.
Tror man virkelig, at en saadan Tilstand lader
Talenterne i Landet uberørte. Hvordan skulde det gaa
til?
Hvad ser vi? Vi ser oprindeligt lovende Talenter,
der er blevne frygtagtige, kun- virker fladt og hver
Dag bliver mere flove.
Vi ser Talenter, der hver Dag bliver mere
virkelighedssky, mere forkunstlede eller drømmesyge.
Vi ser - og det som Regel - Talenter, hvis
Beskaffenhed ødelægges af den Karakter, af hvilken
de skulde bæres. Medens det mindre Talent kan faa
forøget Kraft, dersom det bæres oppe af en Karakter,
ødelægges selv det større af Karakterløsheden. Vi ser
i Literaturen Personligheder, der ydmyger sig for de
Mindremænd, hvem de en Gang har trodset, ser dem logre
for Brødets Skyld. Vi ser andre Talenter, der en Gang
var udsøgte, blive vindskibelige, driftige. Vi ser
Bladskrivere slaa om og atter om, ser dem staa paa
Torvet og sælge sig selv og den Parfyme, de kalder
deres Overbevisning, til den Højstbydende, var det
end den, hvem de sparkede til igaar; det gaar an, det
beskæmmer dem ikke, de er Hædersmænd - som de Andre.
Hovedsagen er denne: Den Følelse af at befinde sig i
en opadgaaende Bevægelse, som er Grundbetingelsen for
al Frembringen i stor Stil, Tilliden til sig selv og
til Andre, det Sindelag, der avler frugtbare Forsæt og
Planer, er forsvundet. Der er hverken Haab eller Tro.
Sammenlign nu i Deres Tanker de unge og ældre
Norskes Stilling. Føl hvad Tro paa Norge og Norges
Fremtid der fylder dem, bærer dem oppe og bærer dem
frem! Tror De en eneste af dem nogensinde har spurgt
sig eller maattet spørge sig, om ikke Norge maaske
var dødsdømt.
Se hvilket Vovemod, de har: Ikke blot de Ældre,
Berømteste,
*) Hr. Goos meddelte som Kultusminister de
Universitetsdocenter, der havde deltaget i en
Festlighed paa Concertpalæet 25. Oktober 1891, at de
aldrig skulde opnaa Forfremmelse til Professorer.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
