Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Danskheden i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskheden i Sønderjylland
207
søg derpaa, har lydt de prøjsiske Love, har betalt
de prøjsiske Skatter, har underkastet sig alle
de Forpligtelser, der følger af dens Vilkaar som
erobret Folkestamme, og har ligefuldt alene kæmpet for
Bevarelsen af sit Sprog og for Kultursammenhængen med
det Folk, hvortil den sprogligt hører. Jo stærkere
Tvangs-forholdsregler man har underkastet den for
at overskære de Baand, der endnu knytter den til det
gamle Fædreland, des sejgere og mere entusiastisk er
Modstanden bleven.
Man kan ikke sammenligne Forholdene her med dem i
Elsass. Hvis Nogen gør gældende, at Beboerne af Elsass
kun modstræbende er tyske, saa svares og hævdes fra
tysk Side altid, at man 1870 kun har taget sin Ejendom
tilbage, da Elsass er et gammelt tysk Land. Her kan
intet lignende anføres; thi i Kraft af Historie og
Overlevering som af Sindelag er Nordslesvig dansk.
Adskillige af Tysklands bedste Mænd har da
ogsaa indrømmet os, at det kun er de danske
Nordslesvigeres gode menneskelige Ret at beholde
det danske Modersmaal. De har sikkert følt,
at en Regering gør Uret og uklogt i at paakalde
de usleste menneskelige Instinkter, Troløsheden,
Trællesindet, Driften til at indynde sig hos Den,
som har Magten. Disse Mænd har endog tilføjet de
Ord, vi maa være dem taknemmelige for, at man ikke
vilde kunne agte vore fraskilte Landsmænd, hvis de
følte anderledes. Dette har den gode Mening, som det
er forunderligt, at et saa stort Antal tyske Mænd
og Kvinder ikke kan eller vil forstaa, at Troskab
mod Fortiden, Kærlighed til Sprog og Nationalitet,
ikke ophører at være værdifulde Egenskaber, naar de
findes hos Ikke-Tyske. Disse Dyder viser sig endog i
et klarere Lys, naar de findes hos Børn af et lille
Folk end af et stort; thi da de ydre Fordele ved at
gaa op i et stort Folks Kulturliv er haandgribelige,
røber under ellers lige Forhold den Danskfødte,
som holder fast ved sit Sprog og sin Nationalitet,
en betydeligt større Idealisme end den Tyskfødte.
Men hvis saa er, da kan det aldrig være andet
end et Overgreb og en Grusomhed at lade -
som det nu sker i det danske Nordslesvig - al
Skoleundervisning, med Undtagelse af to stakkels
ugenlige Religionstimer, foregaa paa Tysk, ja endog
at forbyde Privatundervisning i det danske Sprog. Og
aldrig kan det betegnes som andet end Raahed og
Lavhed at straffe unge Menneskers Studieophold paa
dansk Grund med Udvisning af uskyldige Uvedkommende
eller med Berøvelse af Forældreretten. Disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
