- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
220

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Hr. v. Köller og Fyrst Imeritinski

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HR. v. KOLLER OG FYRST IMERITINSKI

(1900)

l

Dersom Nogen spurgte mig, for hvis Skyld vi bør gøre
Alt hvad vi formaar for at bevare dansk Nationalitet
og dansk Sprog i Nordslesvig, saa vilde jeg svare:
Allerførst for vor egen Skyld. Det, at der er en
Strækning paa Jorden i vor umiddelbare Nærhed,
hvor vor Nationalitet forsøges udvisket, hvor vort
Sprog fortrænges og vore Farver forbydes, det holder,
naar vi bruger denne Kendsgerning rigtigt, Vrede og
Modstandskraft oppe hos os. Vi lider just ikke under
for stor Selfølelse som Nation. Det, at vort Flag
trædes under Fødder og at Danskheden faar Mundkurv
paa, det vækker, hvis vi duer noget, den nationale
Selvfølelse hos os.

Dernæst bør vi selvfølgelig gøre hvad vi kan for
Nordslesvigernes Skyld. For at de i Bevidstheden om
vor virksomme Deltagelse kan holde Humøret oppe. Nu
gør ganske vist Prøjserne paa deres Side, hvad de
formaar for at holde Humøret oppe hos dem. Men det
lykkes ikke altid. Det gaar med Prøjserne som med
Skomageren i Historien, der vilde have, hans Børn
skulde være glade. Da de ikke var glade nok, saa
ban-kede han dem for at de skulde blive glade. Og han
undredes højligt over, at jo mere han bankede dem,
des mere misfornøjede var de.

Vi maa bruge andre Midler til at støtte deres
Humør. De maa have Følelsen af, at vi ikke har sluppet
dem i vore Tanker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free