Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Hr. v. Köller og Fyrst Imeritinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hr. v. Keller og Fyrst Imeritinski
225
paabudt i samtlige lærde Skoler, Realskoler og andre
lignende Læreanstalter; det ugenlige Timetal deri
er fordoblet, og saaledes er da nu i russisk Polens
højere Skoler det polske Sprogs Stilling i høj Grad
forbedret. Samtidigt er i Almueskolerne Undervisningen
i Polsk steget fra tre ugenlige Timer til seks. Paa
Polsk undervises nu i to Fag, Polsk og Religion; paa
Russisk i to Fag, Russisk og Regning, og Sprogenes
Ligestilling er da helt gennemført. Ikke i 36 Aar
har Polsk indtaget en saadan Plads i russisk Polens
Skoler.
III
Naar man, som sagt, vil nævne et særlig ulykkelig
Folk, saa nævner man Polakkerne, og især dem,
der er under Rusland. Men det vil ses, at den
russiske Regering i sit Forhold til dem er langt
menneskeligere og mildere end den prøjsiske Regering i
Slesvig er overfor de Dansktalende. Russerne indser,
at udvortes Velgerninger alene ikke kan vinde et
Folk; de har dog givet 1,100,000 livegne Bønder
Frihed og Jord. Tyskerne har Intet gjort for den
danske Bondestand i Nordslesvig, har kun hæmmet dens
Fremskridt og sat den tilbage, betydeligt tilbage
for Kongerigets.
Den russiske Generalguvernør priste de polske
Bønders Fortrin for de russiske, havde kun Lovord for
Arbejdernes Dygtighed og for det polske Folks Smag;
han dadlede i stærke Udtryk de russiske Embedsmænds
Færd. - Kunde det tænkes, at Hr. v. Roller i nok saa
fortrolig en Skrivelse udtalte sig paa samme Maade
om tyske Embedsmænds Fremfærd i Nordslesvig? Og dog
kunde han visselig gøre det uden at lyve. Kunde det
tænkes, at Hr. v. Koller med saadan Varme vilde give
sig til at prise danske Bønder, dansk Haandværk og
dansk Intelligens? Og dog kunde han maaske gøre det
uden at fare med nogen Usandhed.
Hvor højt vort Landbrug og Mejerivæsen staar over det
tyske, er alment anerkendt. Og vi har i mange Maader
bedre Smag, f. Eks. renere Kunstsans end Prøjserne,
der ikke er det i kunstnerisk Henseende ypperst
udrustede af de germanske Folk. Vi er overfor dem
tilnærmelsesvis stillede som Hollænderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
