Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Hr. v. Köller og Fyrst Imeritinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hr. v. Roller og Fyrst Imeritinski
227
Form, som hverken forekommer i England eller
Holland eller Schweiz. I den i de slesvigske Skoler
indførte Vateiiåndisches Lesebuch forherliges derfor
Reformationen som en særlig tysk Daad. Og det hedder:
Martin Luther har kædet Slesvig til Tyskland.
Des mærkeligere er det, at end ikke Religionsfrihed
har man fra tysk Side villet indrømme paa
nordslesvigsk Grund, og det skønt den prøjsiske
Grundlov tilsiger fri Religionsøvelse og
Forsamlingsfrihed. Under et intetsigende Paaskud
har man lukket to danske Kirker. I 1896 byggede en
dansk Frimenighed, der havde bestaaet i tyve Aar,
i Bovlund eft lille Kirke. Man benyttede sig da af
en gammel Bestemmelse fra den danske Tid, der skulde
sikre Menighederne, at Kirkerne var forsvarligt
hyggede og ikke kunde styrte ned over Hovederne paa
dem. Bestemmelsen lød paa, at enhver Kirke skulde
synes, før den toges i Brug, og forbød at bruge
Kirken uden ministeriel Tilladelse. I over tre Aar er
Tilladelsen udebleven, og Kirken i Bovlund forbleven
lukket. Samme Fremgangsmaade er bleven anvendt overfor
en Kirke i Haderslev. Hvor meget menneskeligere tænker
ikke Fyrst Imeritinski, der ikke lukker de katolske
Kirker, men kun ved smukke Kirkebygninger vil kappes
med deres Pragt!
Det gælder visselig ikke for os om at bruge store Ord,
mindst om at bruge Ukvemsord mod Tyskheden. Ikke
ét ondt Ord bør fra dansk Side falde om det meget
Værdifulde i Tyskland. Ulykken er, at den Side,
Tyskland vender ud imod os, er det embedsstive og
hensynsløse prøjsiske Kontor- og Politi-Styre, som
ikke er vindende.
Der staar i en gammel dansk Roman om en Løjtnant,
der ikke fremstilles som særdeles meget værd, at han
ikke desmindre var saa elskværdig, at det forekom
En, som om Naturen med usynlig Skrift havde skrevet
paa hans Pande: «Jeg vil, at Alle skal elske denne
slemme Knægt*. De Ord har Ingen læst paa Prøjserens
Pande. Det letfærdige Frankrig har havt Tidsrum i
dets Historie, hvor det gjorde dette Indtryk, Prøjsen
aldrig. Allerede af den Grund, at Prøjseren ikke
er nogen saadan slem Knægt, men alvorlig, sædelig,
stiv og streng. Han gør ikke engang selv Krav paa at
være elskværdig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
