Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Hr. v. Köller og Fyrst Imeritinski
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hr. v. Koller og Fyrst Imeritinski
229
Fremmedherredømme, som Kampmiddel mod Friheden for
Tvangen.
Prøjsen har aldrig ført Krig for at bringe Frihed. Det
har andre Idealer, værdifulde Idealer, men ikke
dette. Det er da ikke ganske ærligt, at dette i
Nationalsangen nævnes allerførst. Det er heller
ikke om Frihed, der er Tale i den sidste Strofe,
som er tilføjet til Bedste for de nordslesvigske
Børn. Den siger: Vi, der siden Dybbøldagen er lænkede
til Prøjsens Trone og Folk ved Blodets Baand, vi
vil ikke se tilbage; vi vil se fremad med Tillid. Vi
raaber det ud i den vide Verden: Ogsaa vi er Prøjsere,
vi vil være Prøjsere.*)
I alle andre Sange prises Troskab mod Fortiden o:
Troskab mod Nationaliteten. Her alene anbefales det
Modsatte, idet de Danske opfordres til ikke at se
tilbage. Dernæst: Ved Blodets Baand plejer man at
forstaa Slægtskabets Baand; man tænker paa det Blod,
der rinder i Aarerne. Her bruges spidsfindigt Blodets
Baand om det udgydte Blod, Blodet paa Jorden. Og med
en meget slet Lignelse hedder det saa, at ved det
udøste Blod er Nordslesvigerne lænkede til Prøjsens
Trone (først) og til dets Folk (sidst). Dette er
maaske ikke noget at glædes ved, men det kan i det
mindste som en Kendsgerning ikke modsiges. Ganske
fornuftstridigt er det imidlertid deraf at slutte til
den frivillige Hengivenhed og herefter lade Børnene
synge, ja raabe ud i den vide Verden: Vi er Prøjsere,
vi vil være Prøjsere. Thi det er netop det, de ikke
vil, og det, de ikke kan tvinges til at ville.
I Vaterlåndisches Lesebuch findes et Billede og
en Tekst, der ofte har givet Anledning til pinlige
Optrin i Skolerne. Der ses den gamle Kejser Wilhelm
med Pikkelhue i en uhyre Laurbærkrans, som hviler paa
Kanoner, Geværer, Sabler og prøjsiske Ørnefaner. I
Teksten hedder det om 1864: «I det Aar bragte
*) Und wir, die wir am Ost- und Nordseestrande als
Wacht gestellt, geståhlt von Wog’ und Wind, wir, die
seit Duppel durch des Blutes Bande an Preussens Thron
und Volk gekettet sind, wir wolFn nicht ruckwårts
schauen, nein, vorwårts mit Vertrauen! Wir rufen’s
laut in alle Welt hinein: Auch wir sind Preussen,
wollen Preiissen sein!
G. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
