Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Venstre og Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258 Venstre og
Sønderjylland
i Sønderjylland med feberagtig Spænding Resultatet af
Valget idag. Og ikke blot der, men overalt i Danmark,
hvor der er Forbindelse og Berøring med Slesvig og
hvor der findes en national Bevidsthed, vil man,
hvis hin Mand vælges idag, fornemme dette som en
Beskæmmelse for Venstre, for hele Oppositionen,
ja for hele det Land, hvis bedste Sønner faldt for
tyske Kugler paa den blodige Grund, hvor nu en Fru
von Et eller Andet, en dansk Folketingsmands Datter,
lefler med det prøjsiske Styre og angiver os for det
og beskyttes deraf.
Man har sagt imod os: Det gaar ikke an at indføre
sønder-jydske Spørgsmaal paa danske Valgtribuner. Dels
er det ikke os, som har indført dem. Dels maa det
engang kort og fyndigt siges, at Forræderi fra den
ene Side, Usandfærdighed og Vrøvl for at dække det
fra den anden, det er ikke nordslesvigske Spørgsmaal,
det er en grundmenneskelig Sag, hvori der end ikke
er Gnist af Spørgsmaal. Ethvert Spørgsmaal her er
længst besvaret.
Man har mod de venstresindede Mænd, der har taget
sig af denne Sag, talt, som gjorde de Brud paa den i
ethvert Parti nødvendige Disciplin. Disciplin bestaar
jo i at man frivilligt elier nødtvungent giver Afkald
paa at tale eller virke efter sin Overbevisning,
for Formaalets Skyld. I dette Tilfælde: Man giver
Afkald paa sin Frihed for engang i Fremtiden at opnaa
større Frihed. Dette Afkald paa Friheden er aldrig
behageligt, men tit nødvendigt.
Er der nu her sket noget Brud paa
Disciplinen? Tvertimod. Med den yderste Hensynsfuldhed
har man henvendt sig til Venstres Ledelse og fastholdt
som Betingelse for sin Optræden, at Ledelsen her
stillede sig neutral. Ingen lystrer hellere end jeg,
naar jeg hører min Overmand befale. Men jeg er i dette
Tilfælde ikke sikker paa at have fundet ham. Ikke
i det socialdemokratiske Hovedkvarter i Kjøbenhavn,
som skælder mig for Reaktionær og Nationalist, hvad
der ikke tyder paa Styrke, og som i dette Punkt neppe
ser rettere end denne Kreses Socialdemokrater. Heller
ikke i Reformpartiets Ledelse.
Og den brutale Fordring paa blind Lydighed fra
Ledelsens Side, selv om denne Ledelse har syv Sind
og mangler Blik for det Fornuftige og Værdige, denne
Fordring bliver endog latterlig, hvis den fremsættes
under Raabet: Leve Friheden! - som Reformpartiets
Opraab slutter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>