- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tolvte Bind /
272

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale ved Festen for Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TALE VED FESTEN FOR SCHANDORPR

(25. Juni 1887).

De véd, at den elskværdige Mand, som sidder i vor
Midte, I disse smukke Sommerdage holder Sølvbryllup
med den danske Literatur, og om kort Tid agter at
foretage en Bryllupsrejse, som efter Bestemmelsen
skal vare nogle Aar. Naar vi i Aften er komne sammen,
saa er det, fordi vi har grebet en Lejlighed til at
vise ham, hvor afholdt han er.

Vi holder af Dig, Schandorph, af mange Grunde, af
forskellige Grunde maaske. En mest, fordi du er den
Poet, du er; en anden maaske mest, fordi du er den
gode Fyr, den brave Kammerat, den trofaste Ven, du
er. En skatter højest den lune Iagttager i dig, den
vittige Fortæller; en Anden sætter mest Pris paa din
Patos, som er saa ægte, din Skemt, som er saa drøj,
din Takt, som er saa fin i alle Følelsesforhold,
Mand og Mand imellem. En ynder maaske mest Flugten
i din Lyrik.

Vi holder af dig for dit Hjertelag for den menige
Mand. Du har aldrig været som de, der smigrer ham i
deres Skildringer og forraader ham i deres politiske
Holdning. Du har skildret det danske Folk, som du saa
det, uden at lovsynge dets Fejl og uden at sledske
for dets Svagheder, men du har i Gerning bevist din
Kærlighed til Folk og Land.

Du er maaske en middelmaadig Undersaat. men du er en
god dansk Borger.

Er ikke noget af det bedste ved Schandorph dette,
at han er en saa oprigtig Hader af Tvang og en saa
ærlig Ven af Frihed, af Frihed paa alle Omraader,
det aandelige, det sædelige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/12/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free