Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale ved Festen for Schandorph - Tale ved Schandorphs Kiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale ved Schandorphs Kis£e
277
Folk og for hvad frugtbart og fremmende Arbejde du
har nedlagt i dette Sprog og dette Folk. Og saa vil
vi ønske dig og din Frue et lykkeligt Ophold ude!
TALE VED SCHANDORPHS KISTE
(1901)
Der bør lyde blide og jævne Ord over Sophus
Schandorph. Hans Indre var blødt; hans Stemninger
svulmede og sank som Jorden her i Sjælland. En
Sjællænder var han. Aaben som Sjællands Natur,
frugtbar og saftrig som Sjællands Jord. Et Landskab,
dækket af let Frostsne og med en halvt skyet Himmel,
er ikke de sletteste Omgivelser til at fejre hans
Minde. Vi fejrer det ikke i et Gravkapel, men i
Friluft, der for ham altid var i Slægt med Poesi.
Vi siger ham Farvel af et fuldt Hjerte, af et fromt
om end ukirkeligt Sind. Han var selv en from, om end
ukirkelig Sjæl. Inderst i hans Væsen boede Medfølelse,
Deltagelse med de Smaa, Beundring for de Store, Latter
over de Gernestore, Harme over dem, som gør Skade.
Men det Dybeste i ham var Medfølelsen med de Smaa.
Med den stod hans Virkelighedssans og hans sanddru
Vir-kelighedsskildring i nærmeste Forbindelse.
Bebrejdede man ham, at han beskrev hvad mange fandt
stygt og simpelt, saa svarede han:
Jeg gaar paa Erobring af nyt Terræn. Heden skal gøres
til Eng.
Der gives saa mange usle Rønner,
hvor Solen knap kommer ind,
hvor Kvinden græder, hvor Smaabørn stønner . . .
hvor gusten er hver en Kind,
G. Brandes: Samlede Skrifter. XII.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>