Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle Taler - Tale ved Frölich-Festen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALE VED FRØLICH-FESTEN
(1900)
Ingen dansk Maler har havt mere med Bøger at gøre
end Lorenz Frølich. Vel derfor har man ønsket, at en
af Bogens Repræsentanter skulde tage Ordet ved denne
Fest.
Velsignet være den sjældne, tyske Kunstkender, Baron
Rumohr, at han i sin Tid gjorde Frølich opmærksom
paa den fine, spidse Tegnepens Fortrin, dens klare,
bestemte Streg uden Vaklen. Den blev det ypperste
Virkemiddel i hans Haand. Den blev Organet for den
sikreste Skønhedssans og den rigeste dekorative Evne.
Saa langt gaar Lorenz Frølichs kunstneriske Liv
tilbage, at denne Tegnepen, den har han først trykket
i Haanden paa den uforlignelige, danske Kunstner, hvis
bedste broderlige Ven han var, Johan Lundbye. Det er
Frølich, hvem det skyldes, at Lundbye blev Tegner. Saa
højt elskede og vurderede Lundbye ham, at han skriver:
«Jeg er barnagtig nok til at glæde mig, hver Gang
du nævner mit Navn til Andre*, og saa stærkt var
Lundbye betaget af ham, at han skriver: «Først naar
du har sagt mig, hvad jeg har sagt, forstaar jeg,
hvad jeg har sagt».
Er det nu ikke forunderligt og lærerigt, at den Mand,
der var Lundbye en kun to Aar yngre Broder, senere i
Paris var en af dem, der først og bedst forstod Manet
og Degas? Viser ikke dette Omfanget af hans Aand og
de Udviklingsmuligheder, der laa i hans Sjæl? Han
spænder over Strækningen fra Lundbye til Degas.
En Kunsthistoriker stødte en Dag i Eckersbergs
Optegnelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
