Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsvers - Fjerde Afdeling (1871–1872) - Til Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomsvers
367
Drøm af et Barn, henvejret itide! Fordom trues,
og Masserne flokkes; men Sandhed kues - slet Ingen
rokkes.
Snart var de tallte, som stod ved min’ Side? ene
jeg første Gang maatte stride.
Det blev bestandig den Bistand, jeg fandt. Huggene
skarpere faldt, da jeg ægged stedse paany, og da
Ingen mig dækked; Frænder gav Lempe-Raad, Venner
forsvandt. Fostbroderskab! ak din Tid er forgangen.
Saa blev jeg hærdet,
saa blev en Mand jeg.
Slaa uforfærdet,
skønt ensom, kan jeg.
Ofte jeg spejded dog ud over Vangen;
efter en Strids ven levede Trangen.
Broder! jeg fandt dig. Hvad gør det mig vel,
at du en Høvidsmand er uden Lige,
mens jeg blev skabt til som Væbner at krige,
sammen vi høre med hele vor Sjæl.
Ja, vi til Oprør vil Aanderne kalde!
Dristigt at rive
ud dem af Døsen,
beaande, belive
være vort Løsen.
Er .det end mørkt, det skal lyse for Alle.
Broder! Engang ville Taagerne falde.
Hospitalet i Rom, Natten mellem 9. og 10. Januar 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
