Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slutningsord (Ved Fuldendelsen af Samlede Skrifter)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og det hørtes som Brusen,
et vækkende Raab,
der fandt Genklang hos Tusend
og fostrede Haab.
Det var Røsten, der kaldte i Ørknen og døbte med Frihedens Daab.
Denne Røst har befriet,
den lød, hvor det gjaldt,
har Elskende viet,
har Sangere kaldt.
Lyder Kampgny og Sangkunst i Nord, der er lidt af dens Klang i det Alt.
Ej ved Grav, jeg har bygget,
ved Frø, jeg har saat,
er min Fremtid betrygget,
mit Livsmaal naat.
Det vil spire og gro mangefold, til mit Øjemed helt blir forstaat.
Naar Arbejdets Sønner
ej mer lider Nød,
naar Flid sig lønner
og Kvinden har Brød,
o da var af min Sved der en Draabe i den, som for Sejrene flød.
Naar Statskirkemuren
nedramler en Dag
for Jericholuren
med Jordskælvsbrag,
o da var blandt de stærke Basuner en Lur, som var min, om end svag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
