- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
8

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 Samvittighed og
Videnskab

Sigte. Den Del af Bogen, der har øjeblikkelig
Interesse, er desuden den bedste, og man maa være
Forfatteren taknemmelig, fordi han har havt Mod og
Vilje til at indlade sig paa en Drøftelse af de
Grænsespørgsmaal angaaende det indbyrdes Forhold
mellem Tro og Viden, om hvilke der saa sjældent
høres et klart og oplysende Ord; Trangen til at faa
disse Spørgsmaal besvarede har allerede længe hos
de Studerende trængt al anden Trang til filosofisk
Kundskab tilbage, og ikke én af Videnskabens indre
Opgaver ligger dem halvt saa meget paa Hjerte som
denne Grænsestrid. Vel har Adskillige slaaet sig
til Ro, men nærmest Saadanne, der vilde føle sig
fuldkomment tilfredsstillede ved enhversomhelst
forsonlig Løsning; det er jo menneskeligt, at man
helst vil have baade i Pose og i Sæk, og det er
naturligt, at man saa ikke tager det saa nøje med,
om man faar rent Brød I Posen eller ej. Men deres
Antal er langt større, som efter faa Aars Forløb
næsten ikke har beholdt andre Indtryk tilbage
af Professor Nielsens aandfulde og frugtbare
Lærervirksomhed end dem, der forholder sig til de
nævnte Vanskeligheder, og for hvem disse Spørgsmaal
bestandig er brændende. Denne Tilstand er hverken god
eller sund, saa meget mere som hine Indtryk aldrig
er rigtig klare. I Professor Nielsens Filosofi,
der endnu bestandig udfolder sig frodigt for de
Studerendes Øjne, er nemlig dette Punkt i streng
Forstand det springende Punkt, den egenlige «Uro»,
der gav Tankebevægelsen Fart, drev Opgaverne frem og
forhindrede den geniale Arbejder fra noget Øjeblik
at søge Hvile i stivnede Former. Men det har syntes,
som var det en Betingelse for det Heles Liv, at dette
inderst æggende Spørgsmaal bestandig blev holdt
aabent, at Vunden ikke lukkede sig, hvor Tænkeren
var dybest saaret af Guden. Ikke som om der intet
Svar blev givet, men Besvarelsen er mere skikket
til at fremkalde nye Spørgsmaal end til at bringe de
allerede opkastede til at forstumme.

Allerede i Professorens Propædeutik fra 1857
indeholder de Afsnit, der behandler det omtalte
Forhold, en tydelig Selvmodsigelse; de lader Tro
og Viden, skønt «absolut uensartede Principer »,
forsones i én Bevidsthed, eftersom Striden imellem
dem «ikke hidrører fra det Principielle*, og denne
Modsigelse er ikke senere bleven hævet. Professor
Nielsens Standpunkt er her overhovedet et saadant,
at han vil kunne finde to Slags Modstandere, for det
Første dem, der forsvarer den bestaaende Teologi, for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free