- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
18

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

18 En sidste
Replik

nytter ikke som Hr. Høffding at indvende, at det jo
er det samme Menneske, der har et Forhold til begge
de to absolut uensartede Principer; ti Spørgsmaalet
er netop det, om ikke Menneskets Bevidsthed maa
splittes ulægeligt derved. Det hjælper ikke heller,
som Hr. Høffding, at sige, at derfor rettes til
Enhver personlig det Spørgsmaal, hvorledes han
her vil træffe sit Valg. Ti hvorpaa gaar Valget
ud? Hvis der vælges mellem Tro og Viden paa den
ene Side og Viden paa den anden, da vælger den,
som griber det Første, jo Spaltningen; vælges der
derimod mellem Tro paa den ene Side og Viden paa
den anden, da er jo Forsoningen i samme Bevidsthed
opgivet og kun Dualismen, kun Adsplittelsen bliver,
om den end forlægges fra det enkelte Menneske til
Menneskeheden. Det nytter overhovedet ikke som Per
Degn at besvare simple og tydelige Spørgsmaal med
højst gaadefuld og uforstaaelig Tale.*)

Jeg anser mig ikke, som Hr. Høffding giver sine
Læsere at forstaa, for ufejlbar; jeg anser ikke
engang Professor Nielsen derfor, hvad Hr. Høffding
uden Tvivl meget lettere havde tilgivet mig; men er
jeg end ikke saa ubeskeden at antage det for umuligt,
at jeg kan fejle, saa er jeg dog endnu langt mindre
saa taabelig, at jeg uden en klippefast Tillid til
Sandheden af min Sag skulde have sat Pen til Papiret
mod en saa højtbegavet og mig saa overlegen Mand
som Professor Nielsen. Hvad jeg fører i mit Skjold,
er altsaa dette: en Overbevisning, fuld og fast,
om at enhver Dualisme (Tvehed) er umulig, og at som
Følge deraf Professor Nielsens Lære paa dette Punkt
er uholdbar. Hvad Filosofi jeg forøvrigt har, eller
om jeg overhovedet har nogen, det er dette Spørgsmaal
ganske lige saa uvedkommende, som hvad jeg mener om
Tyrkernes Affærer.

Jeg har styrket min Bevisførelse, idet jeg godtgør,
at Professor Nielsen .selv ikke har kunnet fastholde
den absolute Uensartethed. Hvis denne virkelig fandt
Sted, da maatte enhversom-

*) For at ikke Hr. Høffding paany skal sende mig mine
egne^Vendin-ger tilbage under de Tegn, jeg ikke vil
nævne, og tilmed her se bevist, at jeg behandler
Professor Nielsen som «Delinkvent>, tilføjer jeg,
at af denne Lignelse lige saa lidet følger, at jeg i
det Hele er nogen Erasmus Monta-nus, som at jeg har
bedrevet den Udaad som hin «at slaa Rasmus Nielsen
3 til 4 Gange bag i Nakken med knyttede Næver og
derhos altid raabe: «Probe Majoren, probe Majoren/»
(1. Akt 6. Scene)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free