Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 En sidste
Replik
Logik*) Ti Forskellen mellem Filosoflens Absolute og
Teolo-giens almægtige Gud er den, at denne ikke som
det Absolute er betinget af sine egne Betingelser;
men denne Forskel hæver Logiken, idet den sætter
Miraklets Mulighed. I Logiken fremkommer da den
samme Fordobling som i Etiken. Ligesom det ikke
lader sig forstaa, hvorledes den religiøse Etik kan
undlade at faa tilbagegaaende og tilintetgørende
Virkning paa den rationelle, saaledes lader det sig
ikke tænke, at den ubetingede Personlighed i Kraft
af sin Selvbestemmelse kan løfte sig op over sine
egne Selvbestemmelser, uden at disses Betydning
tilintetgøres, det vil sige: uden at Naturens og
Aandens Love, som vi kender dem, bliver til Intet,
til Skin. Jeg forstaar, at man med Kierkegaard kan
støtte sin paradokse Tro ved at forkaste Videnskaben;
men jeg fatter ikke, at man, som Professor Nielsen,
kan opgive Tvivlen om Videnskab og dog beholde hin
Tro, i det mindste ikke uden at man nødes til at gøre
de Samvittighedskrav gældende mod Fritænkeren, som man
ikke vil taale, at Teologen retter til En selv. Denne
Udtalelse kan maaske forklare Hr. Høffding, hvad han
saa meget interesserer sig for at vide, nemlig hvad
det er, jeg anerkender hos Kierkegaard. Kun meget
uselvstændige Menne sker forstaar dog ved Anerkendelse
ikke Andet end en slet og ret Vedhængen gennem tykt
og tyndt. Hvad jeg beundrer hos Kierkegaard er blandt
meget Andet hans Overensstemmelse med sig selv.
Dette er mit sidste Ord til Hr. Høffding. Nu er
vel Intet mig fjernere end af Professor Nielsens
Tavshed at slutte, at han vil godkende, hvad der
af mine Modstandere er gjort gældende imod mig,
eller at disses Indlæg virkelig skulde indeholde den
rette Fortolkning af hans Anskuelse; men jeg tror,
at det havde været til Gavn for Sagen, om han havde
tilkende-
*) Det blev mig først betydet, at Problemets Løsning
var givet i den udkomne Del af Logiken. Jeg svarede,
at den ikke fandtes der og efter Værkets Anlæg ikke
kunde findes. De Samme, der tænker sig Tro og Viden
afspærrede i to forskellige Rum i Bevidstheden,
beskyldte mig da for at hylde en Rubrikfilosofi. Jeg
svarede, at jeg forstod Værkets Grundtanke saaledes,
at Miraklets Mulighed ikke lod sig forberede eller
udlede, men kun kunde fremkomme ved et Spring. Nu
negter Hr. Høffding sig ikke den Bebrejdelse mod
mig, at jeg ikke har paavist den Fejl i det allerede
Udkomne, som jeg selv erklærer der ikke findes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
