- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
50

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50 Dualismen i vor nyeste
Filosofi

kun for udenfor Videnskaben at have desmere glødende
Forvis« ning om dets Tilvær.

Eller den Famlende og Usikre tyer maaske til
Literaturen og stanser en skøn Dag ved Læsningen af
en Side som denne, der indeholder Slutningen af en
Samtale, hvori Teologiens Forsvarer kommer ynkeligt
tilkort. Teologen C. har opstillet den Sætning, at
sagligt er Alt eller Intet at kalde Under. Hertil
bemærker saa A. som følger*):

«At et Menneske vandrer paa Havet uden at synke, er da
ligesaa stemmende med Naturlovenes Uforanderlighed,
som at En falder i Vandet og drukner? C. Mennesket,
der ellers er underkastet Tyngdens Love, kan meget
vel vandre paa Havet, naar det sker teleologisk,
ifølge en fortsat Skabelse! A. Men saa har det,
hvad Naturlovenes Uforanderlighed angaar, vel heller
ikke> naar vi ret besinder os, noget for den dybere
Tænkning Anstødeligt, at en Pave, Leo XII. har kunnet
beatificere Minoriten Julianus, som i vort vantro,
revolutionære nittende Aarhundrede fik stegte Fugle
til at flyve? C. At jeg for mit Vedkommende antager
Underet med de stegte Fugle for en dum Fabel,
en Præsteløgn, hidrører slet ikke fra, at jeg i
Begivenheden selv ser noget Brud paa Naturlovenes
Uforanderlighed; men simpelthen derfra, at jeg ikke
er Katolik og følgelig ikke kan overbevise mig om, at
Begivenheden er sket teleologisk, ifølge en fortsat
Skabelse. Var jeg Katolik og havde en Katoliks Tro,
da skulde jeg vel være i Stand til at forsone min Tro
med min Viden, mit Skabelsesbegreb med mit Naturbegreb
...»

Hvad er her nu sket? Idet Teologiens Forklaringsforsøg
er latterliggjorte, idet den indbildte Forstaaelse
af Underet har vist sig at være indbildt, rammer
Spotten ikke alene den spekulative Dogmatik, som den
der efter sin Ledetanke formaar at begribe et saa
afsindigt Under, men som den, der ikke er i Stand til
at afvise det. Saaledes falder der da et latterligt
Skær over selve den Underets Verden, som Dogmatiken
behandler, den Verden nemlig, hvori stegte Fugle kan
bringes til at flyve. Atter her føler den velvillige
Læser sin Forstand tilfredsstillet. Skønt intet ved
sin Ælde ærværdigt Mirakel er bleven bragt endog

*) R. Nielsen: Forelæsninger over Filosofisk
Propædeutik. Efteraars-halvaar 1865 S. 159.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free