- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
52

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52 Dualismen i vor nyeste
Filosofi

bygning elier om Regnbuens Fremkomst som legemlig Ting
i Anledning af en bestemt historisk eller uhistorisk
Begivenhed anderledes end som smukke, digteriske
Sagn, saa svarer den Paagældende i Almindelighed,
at Bibelen slet ikke vil lære os nogen Natur- eller
Sprogvidenskab, overhovedet slet ikke vil berige vor
Viden, at dette er en usalig Misforstaaelse osv.

Dette Svar beror tydeligt nok paa en Fejltagelse. Hvad
her siges om Bibelen gælder ikke den. men den
religiøse Forkyndelse, det sædelige Bud. Dette
henvender sig ikke til vor Videbegærlighed, vil
ikke bibringe os nogen Kundskab om Sprogenes eller
Naturforeteelsernes Oprindelse. Hvad Bibelen vil
lære os, er vanskeligt at afgøre*)- Men spørger man
simpelthen, om Bibelen ikke - hvad enten den nu vil
det eller ej - lærer os noget Saadant, da bliver
Svaret Ja, og den Rettroende har følgelig, hvis
han opgiver Bibelens Avtoritet med Hensyn til disse
Punkter, en Gang for alle brudt med sit Princip.

Det kunde nu synes, som om en Lærling af Professor
Nielsen i dette Tilfælde ganske vilde kunne undgaa
de Vanskeligheder, hvori den Rettroende her finder
sig hildet. Ti Ingen har jo stærkere end Teologiens
utrættelige Bekæmper gjort Adskillelse imellem det,
der vedkommer den religiøse Bevidsthed og det, der
ikke vedkommer den. Man skulde tro, at disse Ting som
betydningsløse for det religiøse Liv efter Professor
Nielsens Lære maatte hjemfalde til Videnskabens Kritik
og saaledes tabe deres Undtagelsesstilling. Men
nej, det viser sig, at de opfattes som hellige
Kendsgerninger. De bevares i fuld Ukrænkelighed som
Mumier af den Tro, der end ikke opgiver det Døde, og
det er, saa uforstaaeligt det end lyder, det Etiske
i Mennesket, det etiske Krav, der sikrer disse Lig
mod den

*) At et saadant Udtryk hyppigt høres, er
kun et blandt mange Vidnesbyrd om den højst
unøjagtige Sprogbrug, der har indsneget sig hos
os, i Kraft af hvilken man bl. A. taler om Troen,
Religionen, Videnskaben, Viljen som om personlige
Væsener. Eksempler paa denne Lignelsesfilosofi
yder Dr. Heegaards Indledning til Etiken i rigeste
Maal. Her blot et: Naar han S. 446 erklærer, at
Viljens Koncentration ud over det Rationelle er et
Skridt, hvorved Viljen ikke gør sig nogensomhelst
teoretisk Betænkelighed, da mindes man om det gamle:
Dyden er ingen Fersken. - Man kunde med samme Ret
tale om Skridt, hvorved Hjertet ikke gør sig mindste
Hovedbrud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free