- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
54

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54 Dualismen i vor nyeste
Filosofi

og dermed maa vel Samtalen være endt. Men her kommer
selv det forsonligste Sind til at mindes det lille,
skarpe Vers:

«For Aandens Sol eller Præstepraasen ? Ja eller Nej!
kun ingen VaasenU

II. Den absolute Uensartethed.

Det træffer sig saa heldigt eller saa uheldigt alt
efter det Standpunkt, hvorpaa man befinder sig,
at Professor R. Nielsen i Spidsen for sin Lære om
Forholdet mellem det Religiøse og det Videnskabelige
opstiller en Grundsætning, hvorpaa den hele Bygning
hviler. Man behøver da ikke møjsommeligt at opspore
Lærebygningens Grundtanke; den er udtrykt saa bestemt,
at den paa ingen Maade kan forfejles. Dersom man nu
ikke kan gaa ind paa den, saa behøver man ikke at
indlade sig med det Øvrige; ti enten er hin Tanke
følgerigtig gennemført, og da vil den gennemtrænge
den hele Udvikling og paa alle Punkter umuliggøre En
Tilegnelsen, eller den er ikke udfoldet følgestrengt,
og saa kan man jo endnu langt mindre ønske et nærmere
Bekendtskab med alle Enkeltheder.

Denne Sætning, der i adskillige Artikler i Fædrelandet
.er bleven betegnet som en tydelig Selvmodsigelse,
lyder saaledes: Samme Bevidsthed kan uden Modsigelse
forene Tro og Viden som absolut uensartede Principer.

«Uden Modsigelse* det er den Sikkerhedsventil, der er
anbragt for at forhindre Sætningen fra at springe i
Luften, og den Undersøgelse, der her skal anstilles,
gaar kun ud paa at prøve, hvorvidt Ventilationen
er tilstrækkelig. Den opstillede Sætning er en
Grundsætning; men det er neppe for dristigt at spørge,
hvorpaa den hviler. Den maa vel sagtens hvile paa
de almindelige Sætninger, at overhovedet to absolut
uensartede Ytringer kan være Ytringer af det Samme -
Tro og Viden er jo principielle Ytringer o: Ytringer
af et Væsen, - og at overhovedet to absolut uensartede
Principer kan - skal vi springe «uden Modsigelse^
over? - forenes f én og samme Bevidsthed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free