Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Dualismen i vor nyeste
Filosofi
og Sidst er en Ytring af Verden; er Jeget delt,
saa kommer det principielt deraf, at den hele
Verden har spaltet sig (essentia) forud. Man hør da
ikke spørge, hvorledes det staar til med en Mands
Selvbevidsthed, naar han huser Saadanne hinanden
modsigende Grundanskuelser; thi en saadan Mand kan
ikke eksistere. Den absolute Uensartethed er den
gennemførte Tvedelthed, den absolute Dualisme; men
den absolute Dualisme er en Maskeradespøg, en Attrap,
der skjuler en virkelig Ensartethed og Enhed
Da man fra det engang indtagne Standpunkt ikke
gaar udenfor de Træk, Aabenbaringen indbefatter,
kan man ikke yderligere vise dets Urimelighed: den
kristelige Aabenbaring indeholder jo nemlig en -
naar Hensyn tages til den nye Lære - forbausende
Mængde af fornuftige Sandheder, der ikke lader sig
studse op til de nu saa yndede Paradokser. Angaaende
dette Punkt er der i vor nyere Literatur blevet
drevet den uheldigste Misbrug med Ord, idet enhver i
det nye Testamente udtalt Sandhed betegnes som ikke
opkommet i noget Menneskes Hjerte eller Hjerne. Enhver
Sætning, som Mennesker kan opfatte og forstaa, maa
Mennesker imidlertid fra først af have undfanget; ti
at frembringe og opfatte er én og samme Sag set fra
to forskellige Sider. Dernæst betegnes enhver saadan
Sandhed som Paradoks, det Humane modsat: saaledes skal
det f. Eks. være et Paradoks, en positiv-kristelig
Sætning, at man ikke skal gengælde Ondt med Ondt. Men
dette er et rent Fornuftbud. Var Alt det paradokst,
som kommer i Strid med umiddelbar Drift, da var
Fornuften- selv det Paradokse.
Saalænge man holder sig til den historiske
Kristendom, kan man som sagt ikke yderligere vise
Lærens Urimelighed. Naar man derimod, hvad man
er berettiget til at gøre, stiller sig udenfor
Standpunktet, kristelig Aabenbaring, men hævder
Grundsætningen i dennes almindelige Form (Muligheden
af absolut uensartede Ytringers Forening), er der
et uendeligt Spillerum for de vildeste Forsøg
paa at tilfredsstille den praktiske Interesse,
den personlige Trang. Saadanne Forsøg er allerede
gjorte; se de mangfoldige positive Religioner, der
jo i Æventyrlighed overgaar de egenlige Æventyr,
og dog netop er Frugten af den dybeste personlige
Trang. Alle disse maa Professor Nielsen lade gælde;
om de har et fornuftigt Idéindhold eller ej, gør jo
fra et overfornuftigt Standpunkt Intet til Sagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
