Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
63
En Fortolkning er unødig; det maa vel være aabenbart
selv for den lettest Bedaarede, at der her end
ikke er Spor af Lighed til Stede. Man vil iøvrigt
bemærke, at Dr. Heegaard omhyggeligt undlader at kalde
Uensartetheden absolut. Da jeg først bestred Professor
Nielsens Brug af dette Udtryk, kappedes d’Hrr. Schmidt
og Høffding om at forklare mig, at det just var
deri, Hemmeligheden stak; havde Uensartetheden været
relativ, da var det en ganske anden Sag, da vilde
Forsoningen have været umulig. Dr. Heegaard synes dog
nu at have opdaget, at man ved at lægge Eftertrykket
paa dette Punkt kommer fra Skylla i Charybdis.
Den tredje og mest omtalte Jævnførelse er den,
Hr. Rudolf Schmidt har draget mellem dette Forhold,
og Forholdet mellem Poesiens og Virkelighedens
Sandhed. Denne Sammenligning har noget større
Interesse, da Kierkegaard maaske flygtigt har antydet
den, se hans Benyttelse af Gorgias’s: «Den Bedragne
er [i Teatret] visere end den Ikke-Bedragne>, og
hans Sætning i Afsluttende Efterskrift: «Poesi er
Illusion før Forstanden, Religiøsitet Illusion efter
Forstanden.»
Spørgsmaalet er da først og fremmest, om de to Led
er absolut uensartede. Man maa straks svare Nej; ti
Benegtelsen ligger allerede i selve de brugte Udtryk:
har begge Sandhed, saa er de begge medhenhørende
til Sandhedens Rige, og det er da saa langt fra,
at der her kan være Tale om absolut Uensartethed,
at der endog maa være et Element, hvori Poesi og
Virkelighed er absolut ensartede. Dersom nemlig
Sandhed er et Begreb, der virkelig kan anvendes
paa dem, eller, for at bruge et inderligere Udtryk,
en Væsensbestemmelse ved dem, saa maa denne helt og
holdent gennemtrænge dem begge, gennemtrænge enhver
af deres, andre Bestemmelser. Begge er da Ytringer
af en dem omfattende Helhed.
Saavidt i Almindelighed. Men det viser sig ikke mindre
klart, naar man griber dette Forhold i et bestemt
Eksempel. Hr. R. Schmidt har brugt et saadant, som
Professor Nielsen ved ikke at underkende det har lyst
i Kuld og Køn. Han har anført den Folketro, at naar
Engen damper en Sommermorgen, da er det Mosekonen,
der brygger: ligesom der i dette Tilfælde for den
Dannede ingen Modsigelse er mellem den poetiske
Tro og den naturvidenskabelige Indsigt, saaledes er
der heller ingen Modsigelse mellem Troens og Videns
uensartede Antagelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
