Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Dualismen i vor nyeste
Filosofi
Følgerigtighed - de anvendes saaledes, at de intet
skal udtrykke af deres Væsens Indhold, ja at de
Intet skal udtrykke, for at de kan betegne det,
deres Tyranner er; ti disse er Intet uden dem, de
har underkuet, og bliver, naar de har undcrkuet dem,
dog ikke andet end Jammerlighed: af Andre maa de laane
Alt - som man siger, indtil Skjorten - og saa giver
de sig Mine af at være det aandelige Livs egenlige
Kapitalister, eller rettere sagt, saa udgives de
derfor.
I det Øjeblik man virkelig tager Læren om det
Antirationelle paa Ordet, saa stanser al Tankestrid,
ja al Meddelelse; det sker ikke, fordi man ikke rigtig
har forstaaet Professor Nielsen, men netop naar man
rigtig har forstaaet ham: man kunde ikke misforstaa
ham stærkere end ved at give sig til at drøfte Sagen
med ham; han kunde ikke sætte en Begynder paa en
vanskeligere Prøve end ved at opfordre ham til en
Forhandling. At det forholder sig saaledes, skal jeg
forsøge paa at vise, naturligvis vel vogtende mig for
ai falde i den Snare, Sagen ifølge sin Natur lægger
for Enhver, der indlader sig med den.
For det Første er enhver Meddelelse umuliggjort: Naar
en Frimurer vil prøve, om en Anden er Frimurer, saa
spørger han ikke den Anden derom, siger ikke heller,
at han selv er det; han bruger overhovedet ikke Ord
for at give og modtage denne Meddelelse; han kan
tale om Vind og Vejr, om Handel og Politik, ja han
kan endogsaa tale om Frimureriet; men vil han opnaa
sit Maal, bruger han et Meddelelsesmiddel, der ligger
ganske udenfor Sproget: han ser at faa Lejlighed til
at give den Andens Haand et ejendommeligt Tryk. Er den
Paagældende nu ikke Frimurer, saa mærker han blot
et Tryk eller han mærker Intet: er han Frimurer,
saa forstaar han Meddelelsen og meddeler sig
igen. Paa lignende Maade forholder det sig med den
fornuftstridigt religiøse Etiker; han kan ligesaa lidt
som Frimureren meddele sig igennem Sproget, der jo er
et System af Tegn for Tanke- og Fornuftbestemmelser;
men da han paa den anden Side ikke som Frimureren
kan bruge Haanden i Stedet for Ordet, vælger han
Sprogets Ord til Betegnelse for Noget, der er ligesaa
uafhængigt af de Fornuftbestemmelser, de betegner,
som Frimurerens Meddelelse er uafhængig af det
Haandtryk, han giver. Dette Noget er jo nemlig kun
til for Organet for det For-nuftstridigt-Religiøse,
men er slet ikke til for den Fornuft, for hvilken
Sproget er Udtryk og Meddelelsesmiddel. Kan hint No-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
