- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
78

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Dualismen i vor nyeste
Filosofi

den der skriver med en sædelig eller gudelig Stræben
for Øje, finder man et saadant Udtryk berettiget og
billiger det gerne; men af den, der vil forklare os
Tilværelsen som Tænker?

Man burde maaske undre sig mindre derover, siden
man ogsaa i andre Literaturer træffer paa ganske
tilsvarende Misvisninger. Se f. Eks. Taine: De
franske Filosofer z det nittende Aarhundrede om
Maine de Biran: «Han iagttager kun Jeget, Sjælen,
Væsenet, Substansen. Hvor finder han dem? I Viljen
.... Saaledes er Jeget ikke mere det udelelige
og sammenhængende Hele, hvoraf vore Tanker, vore
Fornøjelser, vore Smerter kun er Dele, vi forsøgsvis
isolerer; det er en Kraft eller Evne, en Del af det
Hele, som løsrives og hæves op over al Resten. Det
Øvrige er min Ejendom; denne Del er mig selv.» Paa
denne Maade stempler den aandrige Franskmand denne
Lære, der gør Viljen til det hele Menneske. Men skønt
saaledes Tilfældet ikke er enestaaende, maa jeg dog
bekende, at jeg for min Del blev højlig forbauset,
da jeg i Slutningen af Professor Nielsens Afhandling
stødte paa det Sted, der begynder saaledes: «Skulde
det endnu virkelig, hvad Nogle paastaar, være den ene
og samme Bevidsthed umuligt at anerkende baade det
Praktiske og Teoretiske, Tro og Viden,» - man vil
erindre at Professoren med disse Ord betegner den
positive Religion og Menneskeaandens Fornuftkrav -
«da vilde det i alt Fald blive det Teoretiske, ikke
det Praktiske, der maatte opgives*. Hvorledes? Sagen
er da altsaa ikke sikret og bevist? Det kan endnu
være muligt, at Dualismen ikke lader sig gennemføre,
at man maa opgive at sige baade Ja og Nei? Og jeg,
som troede at denne Opfattelse - efter Forfatterens
Mening - var aldeles gendrevet, som manglende de
nødtørftigste Forudsætninger i Dialektik og Psykologi
(se S. 65). Denne pludselige Indrømmen af det
Modsattes Mulighed har noget meget Beroligende. Det
gælder da nu om at forandre Taktik, det er ikke mere
Dualismen, der skal angribes, det er Udvejen ud af
den, som det bliver Opgaven at spærre. Denne Udvej
findes nu antydet i forskellige Udtryk hos Professor
Nielsen og hans Tilhængere; Bevægelsen forekommer i
forskellige Former, men i Virkeligheden er den let
at genkende som én og den samme.

Paa dette Sted hedder det først og fremmest, at
skal en af Siderne opgives, saa maa det blive den
teoretiske. Man mærker ret vel, at Skibet er i
Havsnød, det kan kun frelses ved at kaste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free