Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’90 Om den gode Vilje som Magt i
Videnskaben
Tro og Viden lader sig kun forene i et absolut
Mysterium. Det absolute Mysterium er paa engang
eksklusiv Grænse og negativ Midte. Som eksklusiv
Grænse sætter Mysteriet Skilsmisse mellem Tro og
Viden som imellem to Regioner. Naar den Troende
ser mod Troens, den Vidende mod Videns Midtpunkt,
bliver det, der er sandt i Troen, usandt i Viden og
omvendt. Som negativ Midte forener Mysteriet derimod
de adskilte Ekstremer og viser sig som Regionernes
Gennemgangsmedium, Idet den Troende og den Vidende
begge paa én Gang retter deres Blik mod Mysteriet,
udlignes Striden, og Ekstremerne enes. Set fra Videns
Standpunkt er nu Miraklet muligt [ja, hvad gør ikke
en punktlig Eksercits, hvor der paa én Gang ses
tilhøjre og tilvenstre!]. Ti vel er det umuligt, at
der nogensinde skulde kunne ske et Brud paa de evige,
med Fornuftnødvendigheden identiske Naturlove; men med
Lovenes Uforanderlighed kan jo, naar de i Mysteriet
skjulte Mellembestemmelser underforstaas, den
Aabenbarelse af Viljens, Visdommens og Kærlighedens
Magt, hvori den Troende ser (!) Miraklet, meget
vel tænkes at bestaa. Set fra Troens Standpunkt kan
Fornuftnødvendigheden med de uforanderlige Naturlove
forenes med Forudsætningen af Miraklet. Ti vel er
det umuligt, at Nødvendigheden skulde kunne hæmme
Friheden, og Naturens Love indskrænke Guds Vilje;
men naar de i Mysteriet skjulte Mellembestemmelser
underforstaas, lader det sig jo tænke, at Naturlovene,
langt fra at brydes, tvertimod i allerhøjeste
Forstand opfyldes, hver Gang en guddommelig Viljesakt
fuldbyrdes.
Dette var i gamle Dage god Teologi. Filosofiske
Antydninger af noget Saadant finder man f. Eks. hos
den tyske Præst Bockshammer, der anføres af
J. L. Heiberg i Prosaiske Skrifter l, 110. Denne
slutter med en flydende Ordstrøm, der indeholder
selvsamme Paastand. Ti mere end en ubevist og
ubevislig Paastand er dette jo ikke. Lad os vælge
et Under af det nye Testamente, f. Eks. Figentræets
Forkullen ved det guddommelige Magtord, der straffer
det for ikke at bære Frugter. Man behøver dog ikke at
være Tænker for at indse, at et Mirakel som dette,
hvis sjælelige Oprindelse iøvrigt synes at være
Mis-forstaaelse af en Parabel, som om denne var
historisk Virkelighed, at et saadant Mirakel ikke
lader sig bringe i Overensstemmelse med Naturens
Love hverken i jævn og simpel Forstand eller i nogen
højere eller «allerhøjeste* Forstand. Aller-højstsamme
Forstand vil her kun spilde sine Kræfter.
Tvekampen mellem Biskop Martensen og Professor
Nielsen, disse to saa øvede og udviklede Kæmpere,
gør - det være sagt med oprigtig Beklagelse - samme
Indtryk som en Øvelses-strid imellem to lige slette
Fægtere: Ingen af dem kan bruge sin Huggert; Ingen
af dem afbøder Modstanderens Hug; men det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
