- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
104

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104 Fædrelandets
Hr. 99

gendrive; men ak, hine Middelalderens gyldne
Dage, da Sligt gik saa glat og saa let - de er
forbi, de Festdage*).

Men jeg kommer til det mest krænkende Angreb, der
er rettet paa mig. Det er det, at «den Mand, der
kan føle og tale» som jeg, «har intet Syn fælles
med andre Danske, har ingen dansk Bevidsthed*. Min
Anskuelse er - ikke ulogisk, men - udansk. Hvad
er det da, jeg har sagt? At Kierkegaard efter min
Overbevisning har fejlet i det Centrale o: i det, som
han antog for det Centrale, Læren om det Paradokse,
naturligvis ikke i det, jeg antager for det Centrale
i hans Skrifter, det rent humane Indhold. Er det
en forbrydelse imod sit Fædreland at sige dette? Er
hermed udtalt «Dødsdommen over den danske Kultur* ?»
Har vi maaske faaet en filosofisk Autoritet ovenikøbet
ved Siden af de religiøse? Kierkegaard maa have
Ret. Hvorfor? Fordi han er dansk. Og Martensen, hans
Modstander? Ret, fordi han er dansk. Og Grundtvig,
hans Antipode? Ret, fordi han er dansk. Og Tycho
Brahe imod Kopernikus? Ret, fordi han er dansk. Ja,
det er bekendt nok, at denne sidste Grundtvigske
Følgeslutning allerede med ophøjet Ringeagt for al
sund Fornuft er bleven dragen. Ned med den, som vover
at sige, af den «danske Kultur* ikke i alle Retninger
er den bedste, sundeste, sandeste paa Jorden!

«Vil Dagbladet herefter holde Medarbejdere*, udraaber
Hr. 99 - Udtrykket «holde» er allerede betegnende -
Medarbejdere, «som gentagende opmuntrer Danmarks
Ungdom til at gaa hid og se med egne Øjne, hvis den
ikke vil kaldes aandelig stavnsbunden*? Ja, er det
ikke gyseligt at opfordre den danske Ungdom til at se
med egne Øjne? Nej, lad os blive i det Spor, vi nu er,
lad os tilhobe blive Nittengryn og Nioghalvfemser;
ti hvad hedder det ikke i Rævens Morale hos Holberg
Art. 17 og Art. 18: «Scrapuleer ikke udi Religionen;

*) En interessant Parallel med Hensyn til Slægtskabet
mellem den astronomiske og den filosofiske Forlæggelse
af Centrum til Aabenbaringen afgiver følgende Citat:
«Pascal har etsteds selv rettet en Sætning, taget
den tilbage og omformet den, for at faa Solen til at
dreje sig om Jorden og ikke Jorden om Solen. Denne
store Aand, som paa dette Punkt sad inde med en Rest
af Overtro, veg tilbage for Kopernikus’s Sandhed.»

Sainte-Beuve: Causerie« du lundi III S. 254.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free