Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens historiske Udvikling
121
Systematiken det Væsenligste og Vigtigste? Er
Skelettet Alt, er Legemet Intet? Bør man ikke i det
mindste frygte at stemple interessante uensartede
filosofiske Foreteelser med samme officielle Skoleord,
naar rent forskellige Nationalaander er komne til Orde
i dem? Condillac fremstilles gerne som et Tillæg til
Locke; er der ikke ligefuldt et gabende Svælg mellem
deres hele Maade at filosofere paa? Er der ikke paa
Nationalitetens Vegne et endnu stærkere aandeligt
Slægtskab mellem Descartes og Condillac, end der
med Hensyn til Tænkningens Resultater er mellem
Condillac og Locke? Ligger Nøglen til Descaries’s
Filosofi ikke i hele det store franske Aarhundredes
Aand, og hænger den ikke sammen med Datidens Teologi,
Poesi, Lovgivning og Havekunst? Hører med ét Ord ikke
ogsaa Stamme- og Folke-aanden til den Skæbne, som er
mægtigere end de Enkeltes, og som ubevidst indvirker
paa dem og hæmmer dem? Det forekommer mig, at denne
nye Skæbne havde fortjent en stærkere Betoning.
Og da vi taler om Skæbne, mon da ikke Brøchner selv
har sin? Han tilhører den store Gruppe af Filosofer,
der efter Hegels Tid har forsøgt, med Bibeholdelse af
alt det af den store Mester Indvundne, at bøde paa
hans Fejlgreb, undgaa hans Overgreb og fordybe sig i
den Virkelighed, han med sin Ringeagt for Naturen
ofte forsmaaede den erfaringsmæssige Kundskab
til. Saadanne Punkter som Lovundersøgelsen og
Paavisningen af Forholdet mellem det Bevidste og
det Ubevidste angiver, hvor fuldstændigt Brøchner
staar paa sin Tidsalders Højde og deltager i dens
Bestræbelser. Imidlertid staar han med Alt dette jo
dog paa Hegels Grund, og jeg vil ikke negte, at jeg
er tilbøjelig til den Tro, at en bevidst-ubevidst
Eftervirkning af den Panlogisme, han har forladt,
undertiden holder ham tilbage og undertiden forleder
ham til Forhaands-Konstruktioner, der neppe holder
Stik. Til Saadanne regner jeg hans Inddeling af
Filosofien i tre Hoved-Tidehverv, af hvilke de to er
forløbne og den tredie, Fremtidens Filosofi, nu skal
til at begynde. Den Opgave, som han stiller denne
Fremtidens Filosofi, har allerede det foregaaende
Tidehvervs Tænkere stræbt at løse, og om de i de
nærmest følgende Aarhundreder opstaaende Tænkere
vil være heldigere end det indeværendes i at undgaa
ensidigt at lægge Eftertrykket paa Naturen eller paa
Aanden, er et Spørgs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
