Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve til en Landsbypræst fra hans Ven Theodorus
(A. C. Larsen)
(1877)
Theodorus giver et ualmindelig velskrevet Bidrag
til Drøftelsen af det midt under den almindelige
Ligegyldighed og Vanetro stadigt ulmende religiøse
Spørgsmaal.
Der gives overfor dette Spørgsmaal tre mulige
Standpunkter: Rettroenhedens; som har Svaret
givet i en positiv Aabenbaring, Rationalismens,
som forsøger at reformere Rettroenheden efter den
rationalistiske Fornufts Krav, og Naturalismens,
som slet intet Hensyn tager til de Rettroende, men
bygger sin Livsbetragtning paa Studiet af Naturen
og Menneskelivet. Det sidste af disse Standpunkter
er mit; Bogens Forfatter staar paa det andet
"Standpunkt.
Theodorus er Fritænker. Han sammenligner den Paastand,
at man i Religionssager - for Guds Skyld - bør ofre
sin Forstand, med den Mening, at man skulde være Gud
det skyldigt at lade sit ene Ben sætte af, og finder,
at Fordringen snarere end Negteisen kan betegnes
som Gudsbespottelse. Han skildrer den uberettigede
Holdning, de lutherske Gejstlige indtager overfor
Reformationen, idet de priser den i høje Toner
og dog dagligt fornegter den. Naar Talen er om de
særlig katolske Dogmer, bruger de efter Evne deres
Forstand, og dog skal det Selvsamme være galt, naar
Fritænkeren gør det mod Protestanten, som er rigtigt,
naar Protestanten gør det mod Katoliken. Reformationen
betydede, at den frie Undersøgelse afløste den blinde
Autoritetstro. Men hvis Beretningen om de Jærtegn,
der skete ved Knud den Helliges Grav, ikke beviser,
at disse Jær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
