Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Breve til en
Landsbypræst
dommens Midtpunkt. Han synes ikke at have nogen
Følelse af det Vanskelige i at udsondre Fadervor af
den hele Sammenhæng, hvori det staar med den Miraklets
Verden, han i sin Egenskab af Fritænker ikke vil tro
paa.
Theodorus forkaster som Fritænker Miraklet,
dyrker som religiøs et ubekendt x, og beder som
Kristen Fadervor til det.
I
Man siger da intet Uberettiget eller Nedsættende om
Theodorus, naar man betegner ham som hørende til
den Gruppe af redelige og rettænkende Religiøse,
som man i Tyskland med et Udtryk af Strauss plejer
at betegne som de Halve. Det er Mænd, som staar paa
den frie Forsknings Grund eller mener, at de*gør det,
og som kommer til religiøse Resultater, der ligger
den positive Kristendoms nær. Hvis man betragter
Udgangspunktet eller det formentlige Udgangspunkt
som det Afgørende for en Gruppering, da hører disse
Mænd til Fritænkerne, og da dette Synspunkt er det
naturligste, er det ogsaa hertillands blevet gjort
gældende; de Læsere, som har Interesse for Sligt,
vil have iagttaget, at de, der her i Landet er
optraadte som afgjorte Fritænkere, altid har opfattet
de rationalistisk Religiøse som Kampfæller. Da de
selv kæmper for Taalsomhedstanken, viser de - ogsaa
indenfor deres egen Lejr - det videst mulige Frisind;
ikke blot at enhver Opfattelse, som støtter sig til
fri Undersøgelse, i deres Øjne har særlig Ret til at
høres, men de har ogsaa efter Evne slaaet til Lyd for
Anskuelser, der ikke var deres, naar de blot ikke gik
ud fra Rettroenhedens Forudsætninger som givne. Jeg
vil som Eksempel anføre, at den fortjenstfulde
rationalistiske Skribent, Hr. A. C. Larsen, hvorvel
han mindre har fægtet for den fælles Sag end for
sin egen personlige Særstilling, altid er bleven
vel optaget og vel omtalt i vore fritænkerske
Tidsskrifter.
Vi vil ogsaa meget gerne hilse Theodorus som
Forbundsfælle; men vi kan ikke ganske skjule for
os selv, at nogen rigtig sikker og paalidelig
Vaabenbroder er han ikke. Han er ivrigere efter at
erhverve sig vore Modstanderes Velvilje end vor. Han
staar vel i Række og Geled rned os, men han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
