Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Den franske Æstetik i
vore Dage
III.
Den ejendommeligt matematiske, snorlige Forstandighed,
der betegner saa mangen Frembringelse af den franske
Folkeaand, Anlægget af et fransk Lystspil saavel
sora Anlægget af en fransk Forfatning, er tillige et
gennemgaaende Træk i den franske Filosofi. De sidste
Aartiers filosofiske Bestræbelser har vel i Frankrig
næsten udelukkende gaaet ud paa at tilegne sig den
nyere tyske Filosofis Resultater, ja man støder
hos Taine paa Udtryk som dette: «Fra 1780 til 1830
har Tyskland frembragt alle vor Tidsalders Ideer,
og i et halvt Aarhundrede endnu, maaske i et helt,
vil vor Hovedopgave være at tænke dem om igen.» Men
til Trods for den graadige Iver, hvormed man i den
seneste Tid har kastet sig over den tyske Filosofi,
er der Noget i den, som man bestandig har ladet
ligge, har vraget og skudt tilside, og det er dens
Livsprincip, Dialektiken. Aarsagen hertil bør ikke
søges i BHndhed eller Fornemhed, der kaster Vrag paa
Alt, hvad der ikke er klart eller let tilgængeligt,
men i en virkelig medfødt Mangel paa Sans for det,
som den snorrette Forstandighed ikke kan faa fat paa.
Med alt det, som Taine har lært af Tyskland,
staar han dog den franske «positive» Filosofi,
Comte’s og Littré’s Grundsætninger, nærmere end
nogen anden filosofisk Retning. Et af den positive
Filosofis Udgangspunkter er det, at alle Ting staar i
indbyrdes Forhold og indbyrdes Afhængighed. Anvendt
paa Menneskeaanden udtaler denne Lære, at alle dens
saakaldte Evner, langt fra at være ligegyldige mod
hinanden, er paa det Nøjeste sammenkædede, saa at
én Evnes Udvikling medfører en anden Evnes Hæmmelse
osv. Hegel og Cornte kommer angaaende dette Punkt
til samme Resultat; men medens den første ser noget
Dialektisk heri, ser den sidste kun en Kendsgerning,
der følger af en Naturlov.
«Er Menneskets Duelighed en sand Dygtighed,
saasom Geni til et bestemt Fag?» siger
Heiberg i sin Afhandling om Kontradiktions- og
Eksklusionsprincipet, «saa vil hans Uduelighed til
visse andre Beskæftigelser være en ligefrem Følge
af hin Duelighed. Hvad han er og hvad han ikke er,
falder da ikke fra hinanden som to forskellige Hensyn
eller respectus, thi hans Duelighed til det Ene er
selv hans Uduelighed til det Andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
