Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Den franske Æstetik i
vore Dage
som virkelig er deres sædvanlige Fyrstesæde.» Dette
er den sunde Sanses og den gennemdannede Erfarings
jævne Indsigelse. Den vil ikke indrømme saa stor
en Simpelhed i Aandens Bygning; den frygter for,
at man til Bedste for sin Lære lemlæster og voldsomt
indskrænker det Foreliggende; den fastholder, at om
Aanden ogsaa er én, saa er den en hel Virkekres under
en enkelt Stjerne.
Lad os da sluttelig undersøge, hvad den
erfaringsmæssige Paapegen og Godtgøren her betyder
og kan betyde. Lader Aandens forskellige Evner og
Virksomheder sig virkelig føre tilbage til en simpel
Grundform? Hvorledes formaar vi, som ikke engang er
i Stand til at tilbageføre de forskellige kemiske
Grundstoffer til en Enhed, at udføre denne Operation
paa de for nøjagtig Iagttagelse og paalidelige
Forsøg*langt mindre tilgængelige aandelige
Elementer? Selv om vi, hvad jeg ikke betvivler,
altid gennem Udsondring vil kunne finde Noget,
om end tit meget Abstrakt, som er fælles for alle
en Aands forskellige Provinser, er vi ikke i Stand
til at vise, hvorledes Evnen til det ene hid-kalder
Evnen til det andet. Om her en Sideordning eller
Underordning finder Sted, det er et Spørgsmaal, vi
ikke evner at besvare. Vi kan f. Eks. ikke afgøre,
om hos Pascal den matematisk-natur-videnskabelige
eller den filosofisk-teologiske Begavelses Kilde
ligger højest.
Naar man for at trænge ind i Aandens Væsen bestandig
jævnfører med Naturvidenskaberne, maa man finde sig i
at imøde-gaas med en Jævnførelse. Paa samme Maade som
der Intet er i Vejen for, at to kemiske Grundstoffer,
der hyppigt forekommer forenede uden Tilsætning,
kan optage et tredje Element, saaledes indser vi
heller ikke paa nogen nøjagtigt videnskabelig Maade
Nødvendigheden af tre Hoved-Evners Sammenkædning
i én Aand, naar allerede Foreningen af to Saadanne
vilde udgøre en overordenlig Begavelse. End ikke den
vejledende Jævnførelse, at den stærke Udvikling paa ét
Punkt medfører svagere Udvikling paa et andet, er her
i Erfaringens Verden en Ledestjerne. Ti hvad en Evne
hos mindre fremragende Personligheder udelukker, det
trives ved Siden af den hos mere omfattende Aander,
og dette Samme gælder om Folkene, saa at hin iøvrigt
for Fornuften saa indlysende Lov neppe bringer andet
Lys i Sagen og mere Nyt ind i den sjæleforskende
Kritik end det, at intet Folk og ingen Enkeltmand
har formaaet at o m fatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
