Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
163
kan forsvare sig mod den Indvending, at Kuglen i
sin Ensformighed fremkommer ved Sammenlægning af
det aldeles Ens og Samme, medens Menneskesjælen er
mangfoldig og forskelligartet. Der fretngaar virkeligt
allerede i det Matematiske meget rige Skikkelser af
en enkelt Formel, og den Antagelse er naturlig og
berettiget, at hvad der her har Gyldighed, gælder
overalt. Imidlertid behøver man blot den Overvejelse,
at en Cylinder f. Eks. ikke alene fremkommer ved
at man drejer en Rektangel, men lige saa vel ved at
man hæver en Cirkel, for at se, at vi allerede i det
Matematiske møder to forskellige, lige oprindelige
Konstruktionsmaader af samme Sag.
Hvad der gælder om Cylinderen, skulde det ikke
gælde oni Shakespeare? Skulde vi virkelig lade os
overtale til den Tro, at man ved (nærliggende nok)
at bestemme Shakespeares herskende Egenskab som
«den fuldstændige Indbildningskraft^ og eftervise
Indbildningskraftens Herredømme i alle Shakespeareske
Skikkelser har paavist det afgørende Element, der
udgør deres og Digterens Væsen? Eller skulde vi
ikke muligvis allerede i den korte Undersøgelse, vi
har anstillet, kunne se et Vink om Begrænsningen af
Lærens Gyldighed? Vi har fundet tre ganske forskellige
Aarsager til den haardnakkede Karakteristik af Livius
som Talekunstner: Tidsaandens Indflydelse, den franske
National-ensidighed og en Ejendommelighed ved denne
enkelte Forfatters System. Selv om den sidste Aarsag
er den vigtigste og afgørende, har de andre jo dog
været medvirkende, og vi er allerede heraf berettigede
til den Slutning, at Verden ikke er saa enkelt, sorn
Taine vil se den, og at hans geniale Bestræbelse for
at forklare undertiden fører ham til at overse, hvad
der ikke gaar op i Læren. I hvilken Retning han end
driver sine Undersøgelser, bringer han Videnskabens
Løbegrave en Strækning nærmere Maalet; men Videnskaben
nødes gerne bagefter til at rømme en Del af det Rum,
den under hans Anførsel har besat.
Der staar endnu kun tilbage at give nogle Eksempler
paa, hvorledes Taine har skilt sig ved Anvendelsen af
sin Lære i Praksis. Der foreligger ikke saa mange,
som man skulde vente. For det Første er Taine i
sit Hovedværk, Den engelske Literaturs Historie,
i sin Egenskab af Historiker naturligvis langt mere
fremstillende og beskrivende end egenlig forklarende,
dels slaar Læren, hvor den anvendes, ikke synderligt
til. Tager man f, Eks. et Afsnit for sig som Taines
mesterlige Afhandling om
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
