Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Den franske Æstetik i
vore Dage
forstaa dem, ikke at gøre sig lystig over
dem. Kritikeren er Sjælens Naturforsker. Han modtager
villigt dens forskellige Former, han fordømmer ingen,
og han beskriver dem alle. Han nærer ikke Ringeagt
for nogen Art Talent. Han dissekerer, ethvert Talent
med Forsigtighed og stiller det i samme Museum som
de andre og i lige Linje med de andre. Han glæder
sig kun over Naturens Mangfoldighed, ønsker den paa
intet Punkt anderledes, holder af den selv i dens
Galskaber og Forvildelser.
Han gaar videre endnu. Han iagttager en Naturbegavelse
saa omhyggeligt, at han omdanner sig til den. Han
stræber saa længe at forklare dens Skridt og finde
dem følgerigtige, at han uvilkaarligt efterligner
dens Bevægelser. Geoffroy de St. Hilaire sagde,
at han i Ægypten, liggende paa Niisandet, følte
Krokodil-drifter vaagne i sig. Kritikeren undersøger
saa længe en lidenskabelig Indbildningskraft, til han
deltager i dens Syner; han fornemmer dens Lidenskab
i saadan Grad, at han finder dens Lidenskab og dens
Syner i sin Orden. Hvis han bedømmer den, er det
ikke for at sige, om den er smuk eller styg, men for
at vise, at den er egnet eller ikke egnet til dette
eller hint.
Den i Grunden lidet smidige Taine er her gaaet
til det Yderste i sit Krav til Bøjelighed. Den
Bøjelighed han forlanger af den sande Kritiker,
vilde umuliggøre al Manddom. Naturbegejstringen
og den lidenskabelige Trang til at forstaa har her
tilintetgjort Kritikens hele æstetiske Grundlag med
Forskellen mellem Skønt og Hæsligt. Enhver føler, at
et Brud paa Principet her nødvendigvis maa begaas,
dersom overhovedet Kritik skal komme istand, en
Følgestridighed, som heller ikke udebliver. Den i
Frankrig endnu ubekendte herbartske Forholdsæstetik
har idetmindste det Fortrin at umuliggøre en saadan
grænseløs God-kenden og Frikenden. At Typen lader
sig opløse i et ubestemt Antal af skønne og uskønne
Enkeltforhold, er her end ikke nævnt. Genstandens
Ejendommelighed retfærdiggør den.
Men dette er kun et foreløbigt Udtryk for, at
Kritikerens Ejendommelighed anklager ham. Som han
anerkender Begrænsningen i Genstanden, saaledes
tilintetgør han den da, saavidt muligt, i sig
selv. Han maa til sin nationale og naturlige Aand
føje fem til seks kunstige og erhvervede Aander, for
hos sig at fremkalde udslukte Fortidsfølelser eller
fremmede Samtids-følelser. Den bedste Frugt af hans
Gerning er maaske den, at den river ham løs fra sig
selv, nøder harn til at beregne Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
